Der findes ikke en klar og retlig definition af hhv. A og B-aktier, men kan komme ret tæt på.
Når man snakker A- og B-aktier, også kaldet A- og B-klasse aktier, er det typisk forbundet med stemmerettigheder til hver aktie. Her har A aktier typisk flere stemmerettigheder and B aktier. De er dog begge berettiget til samme udbytte.
Herunder går vi mere i dybden med hvilke aktieklasser der findes og hvordan de forskellige klasser adskiller sig fra hinanden.
Indholdsfortegnelse
Lær at kende forskel på A og B-aktier
Der findes forskellige typer af aktier. Når du køber dem hos en virksomhed, kan de være opdelt i de 2 omtalte klassificeringer – A og B. De 2 aktietyper er omfattede af forskellige rettigheder, du som aktionær skal kende til.
Enhver virksomhed eller ethvert selskab der udbyder aktier, har ret til selv at definere, hvilke rettigheder hhv. A- og B-aktierne skal omfattes af. De må faktisk også lave endnu flere aktieklasser, hvis de vil. Du skal derfor som aktionær selv undersøge, hvad den konkrete forskel er med de aktier, som du har købt. Du kan læse nærmere om forskellen, og hvilke rettigheder du har, i virksomhedens interne vedtægter.
A-aktier
A-aktier er typisk den aktieklasse, hvor der bliver udstedt flest aktier. Ved A-aktier er man oftest berettiget til at få en del af det overskud/udbytte, som virksomheden udbyder. For hver A-aktie får man også typisk minimum en stemme.
B-aktier
B-aktier er typisk de aktier der bliver udstedt, hvis man vil differentiere imellem de udstedte aktier. Udsteder man B-aktier har de typisk færre stemmerettigheder end A-aktier. Mærsk har f.eks. både A- og B-aktier, hvor B-aktierne ingen stemmeret har. De modtager dog stadig udbytte.
Lær mere om de forskellige aktieklasser
Klassificeringen som ”A”-aktie og ”B”-aktie har teknisk betydning. Foruden A- og B-aktier findes der også C-aktier. Selvom det kunne give anledning til at tro, at A aktierne skulle være mere værd end hhv. B- og C-aktierne, forholder det sig ikke nødvendigvis sådan.
Bogstaverne bruges alene som definition – og ikke som prioritering eller værdisætning.
Der kan være flere årsager til, at et selskab vælger at klassificere deres aktier. Det kan være betydningsfuldt i de tilfælde, hvor der er tale som et stort selskab med store aktieværdier og mange aktionærer. Her kan en klassificering af de forskellige aktier være med til at gøre det tydeligt for aktionærerne, hvilke rettigheder de hver især har i forhold til selskabet.
I praksis kan det f.eks. betyde, at direktionen og bestyrelsen i en virksomhed bestemmer, at aktionærerne med A-aktier har en højere stemmeret. Her vil stemmer hos disse aktionærer blive vægtet højere end aktionærerne med B-aktier. Situationen kan også være det omvendte tilfælde, da det er op til virksomheden eller selskabet selv at bestemme rettighederne for de forskellige aktieklasser.
Betydningen af A- og B-aktier i praksis – eksempel på forskellen
Det kan være en hjælp at få et eksempel på betydningen af A- og B-aktier, der kan illustrere forskellene mellem dem.
I mange af de største danske virksomheder (såsom Carlsberg, Novo Nordisk og Maersk) anvendes der aktieklasser. Dette har et formål i forhold til at bibeholde kontrollen af virksomheden hos en bestemt gruppe af mennesker i virksomheden. Det vil typisk være dem, som var med til at grundlægge virksomheden, eller som er arvinger af stifterne. Her kan det besluttes, at A-aktier giver stemmerettigheder til, hvad der svarer til 10 B-aktier. På dén måde vil indflydelsen hos aktionærer med A-aktier være den dominerende gruppe. De vil således være de mennesker, som har størst indflydelse på virksomhedens økonomi og drift på kort og lang sigt.
Hvordan handles A- og B-aktier?
A- og B-aktier adskiller sig fra de klassiske aktier, som udbydes på Børsen samt andre børsmarkeder. Det er aktietyper, som generelt handles i mindre omfang. A-aktier bliver ofte omtalt som ”ikke-omsætningspapirer”. Det vil sige, at disse ikke handles. Personer, der besidder A-aktier, vil typisk have en personlig eller familiær forbindelse til den pågældende virksomhed, og de vil have en interesse i at besidde A-aktierne, da de giver indflydelse.
B-aktier er omsætningspapir, og det er mere naturligt og normalt for dem at blive købt og solgt. Det tidligere eksempel, Mærsk, er dog et eksempel på at både A- og B-aktier handles på børsen.
Hvordan finder jeg information om værdi samt fordeling af udbytte om A- og B-aktier?
Du skal finde vedtægterne hos de virksomheder, som har aktieklasser, når du vil have konkret kendskab til, hvordan fordeling af udbytte af overskud vil ske.
B aktier vil generelt blive solgt til en lavere kurs. Dette er fordi, de giver adgang til mindre indflydelse i virksomheden sammenholdt med A-aktierne.
I praksis vil det ofte være sådan, at aktionærer med A-aktier vil være den gruppe, som først får udbetalt udbytte af et overskud. Herefter fordeles den resterende sum af overskuddet mellem aktionærerne med B-aktier. Dette kaldes ”forlods udbytteret”.
Af denne grund bliver A- og B-aktier også omtalt som ”aktier med ret til forlods udbytte”.
Man har dog set kursen på Mærsk A-aktier er lavere end hos B-aktierne, da udbuddet af B-aktier er betydeligt større og derfor foretrækker større investorer dem, fremfor A-aktier.
Hvornår laves der aktier med forlods udbytte?
Hovedparten af de eksisterende A- og B-aktier i Danmark er blevet tegnet i forbindelse med generationsskifte i virksomheder. Her er det af interesse for de ledende medarbejdere i firmaet eller medlemmerne af ejerkredsen, at driften af virksomheden føres videre af de personer, som står stifteren nærmest.
Hver situation med generationsskifte er speciel og unik, og derfor vil en virksomhed få professionel hjælp fra et revisionsfirma til at udarbejde de rette betingelser for aktierne med ret til forlods udbytte. Her skal kursen og værdien af de forskellige aktieklasser fastsættes, så det stemmer overens med ønskerne hos ejerne af virksomheden.
Pas på ikke at mikse dem med præferenceaktier også kaldet preferred stocks
Præferenceaktier er en helt anden type af aktier end A- og B-aktier. Præferenceaktier er blot aktier som har fortrinsret til udbyttebetaling og får derfor udbytte før A- og B-aktier.
Vil du gerne i gang med aktie investering? Så læs vores guide til at komme i gang her med aktieinvestering.
Hvis jeg investerer i 1 aktiepulje til DKK 5.000, får jeg så tilsendt (5000/300 = 16,7) et antal B-aktier i papirformat, som jeg kan dele ud til mine børnebørn? Eller hvordan?
Hej Jørn
Nu til dags får man sine aktier virtuelt, som bliver indsat på dit depot, hos den bank/børsmægler du nu handler aktier hos. I nogle få tilfælde får du aktiebrev, som bevis på at du ejer en del af virksomhed – f.eks. kan du købe aktiebeviser i Thisted Bryghus. De er dog i høj kurs da man så får lov at komme med til generalforsamling.
Så køber du f.eks. aktier i Vestas, får du dem desværre ikke fysisk, så du kan give dem til dine børnebørn. Så skal børnebørnene have et aktiedepot, hvor de kan blive sat ind som gave.
Vh
Christian