I denne artikel, får du alt den nødvendige viden om indeksfonde – alt fra hvad det er, hvorfor nogen vælger at investere i én, skatteforhold og til sidst guider vi dig igennem de 3 steps du skal igennem, for at få den bedste handel. Lad os begynde ->

Hvad er en indeksfond?

En indeksfond er en type af investeringsforening, hvis portefølje af f.eks. aktier matcher et indeks – f.eks. det danske OMXC25m som består af de 25 største danske aktier. Indeksfonde er bl.a. kendte for deres lave omkostninger og risiko, hvilket gør dem et attraktivt valg for den almene dansker.

indeksfond investu
Når du investerer i en indeksfond, investerer du indirekte i indeksfondens portefølje af aktier, som følger et givent indeks.

En indeksfond passer godt som en solid del af private investorers portefølje, specielt for dem med en længere investeringshorisont. Den legendariske investor, Warren Buffet, anbefaler også den gennemsnitlige person at investere i indeksfonde, fremfor selv at vælge aktier – du får grundene lige herunder.

Den primære grund til at investere i en indeksfond, er den brede markedseksponering, som det kan tilbyde dig. Herunder får du et par gode grunde til at investere i en indeksfond:

  • Lavere risici: Ved at sprede dine investeringer ud på flere typer af aktier eller aktiver, sænker du samtidigt din porteføljes risiko eksponering, da du ikke lægger alle æggene i en kurv. Det er ikke en garanti for ikke at miste penge. De fleste investorer er enige om vigtigheden af at sprede sin risiko – specielt for langsigtede investeringer.
  • Du får mulighed for at investere bredt: Det kræver mange penge, som individ at investere tilsvarende bredt i f.eks. S&P 500. Både eftersom nogle aktier er dyre at indkøbe og for hver aktie skal du betale kurtage. Så selvom du blot vil investere for 5.000 kan du sagtens investere bredt.
  • Du skal ikke selv bruge tid på at balancere din portefølje: Du skal ikke selv bruge tid på at balancere din aktie portefølje. Du kan i stedet bruge dine aftener på at gå tur med hunden, eller hygge med familien. Investering i en indeksfond passer derfor godt til en passiv investor.
  • Over længere perioder, slår du sjældent markedet: Det er de færreste investorer der over en længere årrække kan ligge solidt over markedsgennemsnittet. Det er specielt svært, hvis du ikke sidder med investeringer som din fuldtidsbeskæftigelse.
  • De er typisk forbundet med lave omkostninger: Fremfor normale aktivt forvaltede fonde, som har mange analytikere som forsøger at finde de bedste aktier, er en indeksfond ofte styret af computere, der er programmeret til at handle efter et indeks. Det resulterer ofte i lavere omkostninger for dig som investor.

Hvordan virker en indeksfond?

En indeksfond er en passiv forvaltet investeringsforening, som fokuserer på at skabe et afkast der matcher et givent indeks, ved at matche sin portefølje med indekset. Dette står i kontrast til aktivt forvaltede investeringsforeninger, som udvælger særskilte aktier og måske endda prøver at time markedet.

Hvorfor ikke gå efter ”det gode afkast”?
Hvorfor så ikke vælge en aktivt forvaltet investeringsfond, så du kan få et endnu større afkast end gennemsnitligt og få råd til den Porsche du har drømt om? Det hele falder tilbage på risiko. Din risiko afspejler næsten altid det potentielle afkast, og en indeksfond har lav risiko, så hvis du vælger en indeksfond, garanterer jeg dig, at du ikke fordobler din investering på et år. Du er derimod sikret et afkast som afspejler markedet over en længere årrække. Og hvis vi ser tilbage i historien, kan vi også se, at markederne altid kommer igen og stiger over længere årrækker – det kommer vi tilbage til lidt senere i strategi afsnittet. De fleste indeksfonde har faktisk et bedre afkast end aktivt forvaltede fonde over både kort og lang tid.

Penge investering

Hvilke indeksfonde kan man købe?

Hvis der findes et indeks, så findes der helt sikkert også en fond. Om det er et globalt indeks, for et land, branche – så kan du opkøbe i det indeks.
Et indeks kan bl.a. være baseret på:

  • Virksomhedernes størrelse og kapitalisering. Et indeks kan følge enten små, mellem-store og store virksomheder. Det kaldes typisk small-, mid- eller large-cap indekser.
  • Geografi. Et indeks kan også være baseret på specifikke landes børser eller en internationale. Det danske OMXC25 er et dansk.
  • Industri. Et indeks kan også følge en vis industri, som f.eks. teknologi, sundhed eller forbruger varer.
  • Type af aktiver. Det kunne være guld, obligationer eller lignende.
  • Markeds potentiale. Et indeks kan også baseres på voksende markeder eller andre sektorer med store vækstpotentiale – f.eks. Indien eller Brasilien.

Ofte behøver du kun at investere i 1-3 indeksfonde for at være nok diversificeret.

Du kan finde en par eksempler på nogle populære indeks herunder:

  • S&P 500 – Et indeks over de 500 største virksomheder i USA, selvom 10 af dem teknisk set ikke er amerikanske.
  • Dow Jones Industrial Average – Et indeks med 30 største amerikanske virksomheder som bliver handlet på børsen i New York. Virksomhederne kendetegnes som ”Blue Chip” virksomheder, som betragtes som økonomisk stærke virksomheder og sikre investeringer. Coca-cola og Disney er heriblandt.
  • Nasdaq Composite – Et indeks over de 3000 aktier som kan handles på Nasdaq’s børsen.
  • MSCI World Minimum Volatility (EUR) Indeks – Et meget bredt indeks, som indeholder sikre virksomheder med lav volatilitet. Det indeholder virksomheder fra hele verdenen.
  • OMXC25 – Et dansk indeks over de 25 største virksomheder i Danmark, bl.a. Carlsberg, Novo Nordisk, Genmab og Mærsk.
  • DAX – Dax indekset er Tysklands svar på Dow Jones, og indeholder de 30 største tyske virksomheder og bliver handlet på i Frankfurt. Ligesom Dow Jones ofte bliver brugt som reference for den amerikanske økonomi, betragtes DAX som en reference for Tysklands og hele Europas økonomi.

Hvad er forskellen på et indeks, indeksfond, ETF, og investeringsforening?

Et indeks er en gruppe aktier som er valgt ud fra nogle specifikke forhold – f.eks. OMXC25 som er de 25 største virksomheder herhjemme.

En indeksfond er et finansielt produkt, som bliver udbudt af en virksomhed, hvor de køber aktier der matcher et indeks.

En ETF (Exhange Traded Fund) er som det fremgår af navnet, en fond som kan handles på børsen, som en normal aktie.

En investeringsforening, er en fond som aktivt købe aktier, som de mener vil skabe det bedste afkast.

Sådan vælger du en indeksfond

Når du vælger en indeksfond, er det ligesom normal aktiehandel, forbundet med risiko. Du skal derfor overveje nogle forskellige ting, inden du vælger en indeksfond.

  1. Hvilke indeks vil du gerne investere i?

    Tror du på S&P 500 eller det danske C25?

  2. Hvem kan tilbyde indeksfonden?

  3. Hvilke omkostninger er der forbundet med indeksfonden?

    Her ser man typisk på ÅOP (Årlige omkostninger i procent). Og er de lave sammenlignet med konkurrerende indeksfonde?

  4. Følger indeksfonden indekset tæt nok?

  5. Se på indeksfondens Morningstar rating

    Morningstar ser på fondens tidligere afkast og giver en score ud fra det.

  6. Hør hvad andre investorer har af erfaringer med indeksfonden.

Jeg har købt mine indeksfonde hos henholdsvis Sparindex og iShares fra Amerikanske Blackrock.

Hvilken strategi skal jeg bruge?

Med de ovennævnte fordele ved en indeksfond, er den mest oplagte strategi, når man investerer i en indeksfond (Ifølge mig) en langsigtet strategi, hvor du køber og holder på din investering. Her snakker vi minimum 5-10+ år. Som jeg er inde på i vores aktier for begyndere guide, er markederne historisk set steget i kurs, og de store indeks kommer igen – på trods af kriser og krak på aktiemarkederne. Det kan du f.eks. se på 30 års historikken for S&P 500, som du kan se herunder:

S&P 500 indeks 30 års historik
Udviklingen i S&P 500 de sidste 30 år justeret efter inflation. Kilde: https://www.macrotrends.net/2324/sp-500-historical-chart-data

Denne langsigtede strategi giver altså mening, hvis du:

  1. Er indforstået med at du ikke kan slå professionelle investorer og robotter på kortsigt, ved at vælge de “rigtige aktier” eller kan time markedet når det rammer bunden.
  2. Vil opbygge din formue relativt langsomt, men sikkert.
  3. Ikke sælger ud i panik, fordi der kommer en korrektion eller krise.

Hvis du vil sænke din risiko endnu mindre, bør du investere efter Dollar Cost Averaging metoden.

Ved Dollar Cost Averaging opdeler købet af dine investeringer i et aktiv ud fra et bestemt tidsinterval – f.eks. hver måned. På den måde undgår du at blive ramt at udsving i markederne på den samlede investering. Du risikerer derfor ikke at time markedet forkert og miste dine penge.

Hvordan investerer jeg i en indeksfond?

Det er heldigvis ret let at investere i en indeksfond – vi giver de 3 steps du skal igennem. Du kan ofte investere igennem indeksfondens hjemmeside. Jeg synes dog, at den letteste måde, er at investere i en ETF. En ETF er, som tidligere nævnt, en indeksfond du kan købe og sælge på samme vilkår, som en normal aktie.

Det funger faktisk på samme måde, som når du investerer i aktier. Du skal derfor igennem følgende steps:

1. Find ud af hvor du vil købe din indeksfond

Når du skal vælge et sted at købe, er der nogle forskellige ting du skal være opmærksomme på:

  • Udvalget. Når du undersøger hvilken handelsplatform du skal bruge, skal du være opmærksom på, om de aktier og ETF’er du har tænkt dig at købe fremadrettet, er en mulighed. Det er hvert fald skidt at være begrænset af sin handelsplatform, i sine fremtidige investeringer.
  • Lethed. Find en platform som kan udfylde alle dine behov. Hvis du f.eks. blot vil investere i en type indeksfond, kan du blot investere igennem deres side. Vil du gerne udvide din portefølje på et tidspunkt med aktier eller andre indeksfonde, bør du nok vælge en normal handelsplatform som Nordnet.
  • Kurtage. En væsentlig del, er selvfølgelig de omkostninger der er forbundet ved at handle på en platform. Dette er ofte i form af den kurtage der opkræves for hver handel du gennemfører på platformen. Jeg bruger personligt Nordnets månedsopsparing, som er kurtagefrit, hvor jeg investerer i indeksfonde. Derudover køber jeg aktier igennem Revolut, da de tilbyder 3 kurtagefri handler i måneden. På den måde bliver mine investeringer ikke drænet af kurtager.

Her kan jeg anbefale, Nordnet da deres platform er ret brugervenlig med fair kurtage priser. Saxo bank er også en fin mulighed, dog lidt mindre burgervenlig efter min mening.

2. Vælg hvilket indeks du gerne vil følge og investere i.

Gør dig nogle overvejelser omkring hvilke indeks du gerne investere i – se evt. det tidligere afsnit om de forskellige typer af indeks.

3. Undersøg omkostninger

Selvom indeksfonde er kendt for at have lave omkostninger, hvilket er en af de største grunde til at investere i en, kan omkostningerne variere betydeligt. Du skal derfor ikke antage at alle indeksfonde er billige. En indeksfond burde umiddelbart være billigere end aktivt forvaltede fonde, da der ikke er ansat analytikere til at forvalte pengene, men der vil dog altid være administrative omkostninger ved at drive en indeksfond.

Derfor kan du godt finde indeksfonde med det samme mål, f.eks. at følge OMXC25, men de har vidt forskellige omkostninger forbundet med dette. Du tænker måske ”Pyt – det er bare nogle få procenter” og ja det er få procenter. Inddrager vi renters-rente princippet i ligningen med en tidshorisont på 10+ år, kan det dog tydeligt mærkes på din investering.

Du skal være opmærksom på følgende omkostninger:

  • Minimumsinvestering.
    Hvis du investerer i en indeksfond igennem deres platform, kan du risikere en minimumsinvestering. Dette kan du dog komme udenom ved at investere i en ETF, hvor det kun er prisen på aktien i ETF’en du som minimum skal betale.
  • Minimumsbeløb på konto. Alt efter hvilken platform du vælger at investere igennem, kan du risikere et minimumsbeløb, som skal indsættes på kontoen.
  • ÅOP for indeksfonden. Som tidligere nævnt skal du være opmærksom på ÅOP, hos den angivne indeksfond. På engelsk omtales ÅOP også som ’Expense ratio”. Fra 0,50% – 0,70% er en typisk ÅOP på dem jeg investerer i.
  • Hvordan er indeksfonden beskattet? Dette går jeg mere i dybden med, længere nede, men der er 2 måder du kan blive beskattet på, alt efter hvilken indeksfond du investerer i. Du kan blive lagerbeskattet, hvor du årligt betaler skat af dit afkast (Også selvom du ikke sælger). Du kan også beskattes efter realisationsprincippet, hvor du først betaler skat, når du har solgt din aktie.

Efter du har overvejet at dette, skal du blot finde din udvalgte indeksfond og investere i den.

Hvordan bliver man beskattet af en indeksfond?

Du bliver beskattet alt efter om du investerer i en ETF eller i en normal investeringsforening. Som tidligere nævnt kan du blive beskattet på 2 måder af din indeksfond:

  1. Lagerbeskatning.

Hvis du køber en ETF bliver du lagerbeskattet. Det indebærer, at du ved årsafslutning skal betale skat af din gevinst – også ikke-realiserede gevinster. Så hvis du har købt en aktie til 200 kr. og den ved årets afslutning er steget til 300 kr, og du ikke har solgt den, har du en ikke-realiseret gevinst på 100 kr. Gevinsten betragtes som kapitalindkomst, som du nu skal beskattes af. Dette er selvom din investering i princippet kan falde i værdi det efterfølgende år. Det gælder heldigvis også omvendt, så hvis du mister penge, får du fradrag for tabet. Denne beskatning gælder også for akkumulerende fonde, hvor udbyttet og renteindtægter bliver lagt til kursværdien.

Har du oprettet en aktiesparekonto, bliver du i forvejen lagerbeskattet, men kun 17% sammenlignet med de 27% (På de første 55.300) som man normalt bliver. Det giver derfor bedst mening også at investere i en lagerbeskattet investeringsfond herigennem.

  1. Beskattet som aktieindkomst

I 2020 trådte der en ny lovændring i kraft, som gjorde muligt for udenlandske fonde at blive beskattet som aktieindkomst i stedet for kapitalindkomst. Ved aktieindkomst bliver du beskattet 27% hvis du er under progressionsgrænsen og 42%, hvis du er over. Progressionsgrænsen er i 2020 på 55.300. Det betyder at på de første 55.300 du har har i gevinst blot skal betale 27% og derefter 42%.

Dog skal følgende forudsætninger være opfyldt:

  • Fonden skal overvejende være aktiebaseret. Altså min 50% aktier i gennemsnit over det sidste år.
  • Fonden skal senest 1. november 2019 have meddelt at de opfylder betingelserne.

Skat har opgivet listen over alle selskaber som lever op til kravene her.

Ejer du en dansk investeringsforening, som er aktiebaseret, bliver du dog beskattet efter realisationsprincippet, ifølge Nordnet.

Nordnet indberetter automatisk dine skatte oplysninger til skat, hvilket gør det meget lettere for de fleste.

Hvad er ulemperne ved at investere i en indeksfond?

Den lave risiko som en investeringsfond kommer med, er også forbundet med forskellige ulemper.

  • Hvis markedet eller den sektor indekset er lavet ud fra falder, så falder indeksfonden også i værdi. Da hele princippet med fonden er at følge et indeks, må den ikke tilpasses således aktieporteføljen i fonden gøres mere defensiv.
  • Der vil altid være et loft for, hvor meget indekset kan stige i værdi. Du kommer altså ikke til at opleve stigninger på +50%, som man kan se på enkelte aktier.

Kan man opnå samme risikospredning ved selv at købe aktier som følger et indeks?

For den normal person, kan du måske godt balancere den efter det danske C25 – men har du kun aktier heri, er din risikospredning stadig meget lav. Så skal du over i S&P500 indekset for endnu mere spredning.

Vælger du f.eks. at følge S&P 500 indekset, skal du købe de 500 forskellige aktier som indgår og løbende balancere din portefølje. Det kan hurtigt blive dyrt ift. kurtage og kræver en del penge før det giver mening, for hvis du køber for små beløb, bliver kurtagen en relativt stor del (Det er bl.a. pga. kurtagen, Nordnets månedsopsparing er smart). Derudover sparer du også en masse tid, ift. at købe, sælge og generelt balancere din portefølje.

Tidsmæssigt og penge mæssigt giver det derfor på alle måder mening at investere i en indeksfond, hvis du har planer om at følge et indeks.

Konklusion

En indeksfond er en super god investering for de langsigtede investorer, som gerne vil forvalte sine midler på en sikker og fornuftig måde. Den høje sikkerhed kommer fra den diversificering, som en indeksfond tilbyder. Derudover er det en billig og let måde for den gennemsnitlige dansker at investere bredt til lave omkostninger. Det er endda anbefalet er verdens ukronede investeringskonge, Warren Buffet, som værende den bedste løsning for den gennemsnitlige person.

Indeksfonde er klart den største del af min portefølje.

Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at kommentere, så skal jeg nok besvare så hurtigt som muligt.

Hvad er en indeksfond?

Et aktieindeks er en samling af en bestemt type aktier. Det kunne f.eks. være OMXC25, som indeholder de 25 største danske aktier. En indeksfond ejer aktier i samtlige aktier i et givent indeks, så når du investerer i en indeksfond som følger OMXC25, investerer du indirekte de 25 aktier som indgår i indekset.

Hvad for forskellen på en indeksfond og en ETF?

En indeksfond er en fond, som forsøger at følge udviklingen af et givent indeks, ved at investere i de aktiver som indekset følger – f.eks. OMXC25. En ETF er en fond, som kan handles på børsen, som en normal aktie. En indeksfond kan derfor også være en ETF. Fonde behøver dog ikke følge et indeks for at være en ETF.

Hvad er fordelen ved at investere i en indeksfond?

Det er en let og billig mulighed for at investere bredt i et marked og dermed reducere din risiko. Det er også mindre tidskrævende, da du ikke skal udvælge specifikke aktier og balancere din portefølje løbende.