I denne guide går vi igennem hvad en obligation er, hvordan du kan bruge det som en del af din investerings portefølje og meget mere.
Indholdsfortegnelse
Hvad er en obligation?
Når du køber en obligation, låner du i princippet det investerede beløb til den virksomhed, realkreditinstitut eller stat, som har udstedet obligationen.
Ligesom en bank tjener penge på renter ved at udlåne penge til f.eks. huskøb, får du også dit afkast i form af renter (Kaldes også kupon). Obligationen har en forudbestemt løbetid på imellem 1-30 år, hvor du typisk bliver tilbagebetalt minimum 1 gang årligt.
Værd at vide om obligationer
Obligationer er sammen med aktier de mest populære og udbredte investeringsprodukter på Børsen. De 2 produkter adskiller sig fra hinanden i forhold til afkast og risici. Hvor aktier typisk giver det største potentielle afkast, er det også det produkt, som er forbundet med størst risici.
Så vil du lave en sikker investering, kan det derfor være en god idé at vælge obligationer.
Obligationer kan blive udstedt af enten et land, en virksomhed eller en bank. Med investering i obligationer bliver du investor, og dine penge vil blive lånt ud til den virksomhed, bank eller land, som du har købt hos.
I praksis bliver et køb af obligationen dokumenteret i et gældsbrev, hvori detaljerne i låneaftalen vil stå.
Obligationer er en måde, hvorpå virksomheder, banker eller lande kan rejse kapital. Når de tilbagebetaler lånet, får du pengene inklusiv renter igen. Derfor kan du opnå gode afkast med investering i obligationer.
Hvorfor er det lavere risiko forbundet med obligationer ift. aktier?
Hvis du låner til et hus, har banken som regel sikkerhed i huset, så hvis du ikke kan betale, kan de sælge huset og få dækket noget af deres udlån. Nogle af de ”sikreste” obligationer er udstedt af lande som USA. Den eneste mulighed for at du ikke får dine penge, er hvis USA som nation går konkurs. Det vil dog aldrig ske i praksis, da det internationale samfund vil gribe ind inden, da et krak i verdens største økonomi vil starte en hidtil uset dyb finanskrise.
Hvordan bruges obligationer i en investeringsportefølje?
Kort sagt; så afspejler andelen af obligationer i din portefølje din risikovillighed. Har du 90% obligationer og 10% aktier har du en meget lav risikovillighed.
Hvis du læser ”bibelen” indenfor investering, The Intelligent Investor, finder du ud af at obligationer er en vigtig del af risiko balanceret portefølje. Forfatteren, Benjamin Graham, anbefaler her en at have mellem 25-75% af dine midler investeret i obligationer og resten i aktier. Hvis du vurderer at aktiemarkederne er i et bull marked (Det kører godt) og alt er prissat højt, bør du bevæge dig mod at have 75% obligationer. Formålet med obligationer her, at når der kommer en lavkonjunktur hvor aktiekurserne falder, kan du sælge ud af dine obligationer (Her er de mere værd), så du har likviditet (Læs penge) til at købe billigt ind i aktier. Her skærer du altså din andel af obligationer ned til omkring de 25%. Dette er ikke let at balancere, så han nævner også at en fordeling på 50/50 kan være god, så du er relativt lavt eksponeret mod lavkonjunkturer, men stadig kan være med på opture på aktiemarkedet.
Hvad indeholder et gældsbrev til en obligation?
Når du vil godt i gang med investering i obligationer, skal du kende til de juridiske og praktiske omstændigheder. Når du har kendskab til disse, er du bedre i stand til at sætte dig ind i, hvilke detaljer en investering er omfattet af.
En obligation er et gældsbrev, du har med den part, som du har lavet en investering hos. Når du har gennemført en betaling, vil gældsbrevet blive kontrakten mellem dig og udbyderen.
Gældsbrevet indeholder oplysninger om blandt andet beløb, løbetid og kurs. Mange obligationer bliver handlet til kurs 100. Kursen kan ændre sig, og dine investeringer kan enten øge eller miste værdi. Skulle kursen falde til under 100 på et tidspunkt, er det vigtigt at holde fokus på de langsigtede aspekter ved dine investeringer. Kursen ændrer sig på både aktier og obligationer, og den kan gå både op og ned. Obligationer er ofte ekstra populære under kriser, når aktiemarkedet typisk ser større dyk. Under sådanne forhold kan kursen på en offentligt handlet obligation stige.
Sådan kommer du godt i gang med at investere
Uanset hvad du vil investere i, skal du altid starte med at vurdere ricisien. Når det kommer til investering i obligationer, handler det om at:
- Sprede dine investeringer
- Overveje og sammenligne udbyderrisiko
- Sætte dig ind i kursrisiko
Disse punkter er afgørende for, at du kan opnå de bedste og største chancer for afkast.
Det er generelt fornuftigt at sprede dine investeringer. Det vil sige, at du investerer i forskellige obligationer fremfor kun at købe én. Har du erfaringer med investering i obligationer, kan du finde frem til dem selv. Ellers kan du gøre brug af obligationsinvesteringsfonde, der kan hjælpe dig med at finde de produkter, hvor du får størst afkast.
Har du forskellige udbydere fra virksomheder, lande eller banker, kan det svare sig at bruge tid på at sammenligne dem for at få indblik i risici. Typisk bliver virksomheder anset for at være de mest risikable udbydere, da de kan gå konkurs. Stats- eller bankobligationer kan derfor være de rette valg for dig at begynde med.
Mange mennesker lægger ikke nok fokus på kursrisiko, når de er i gang med investering i obligationer. Du skal holde kursen op imod obligationens løbetid. Det kan være økonomisk fornuftigt at købe obligationer, der udbydes lavere end kurs 100. Her er chancen for afkast større.
Som tommelfingerregel kan du gå ud fra, at des længere løbetiden er, des større vil din risiko også være.
Dette skal du vide om obligationsfonde
Det vil være svært og kompliceret for stort set alle mennesker, der ikke har erfaringer med at investere, at forholde sig til kursrisiko, udbyderrisiko og spredning af køb af obligationer.
Vil du spare tid, energi og kræfter, og vil du have større chancer for et godt afkast, kan det svare sig at samarbejde med en obligationsfond.
Her slipper du for at lave analyser, da fonden klarer det for dig. Der findes forskellige typer af fonde. Hvilken en du skal vælge, afhænger af, hvordan din risikoprofil ser ud. Nogle fonde specialiserer sig i virksomhedsobligationer, mens andre fokuserer på udenlandske statsobligationer.
Det er på mange måder ligesom at investere in en indeksfond for aktier. Så skal du i gang, kan jeg klart anbefale at læse om hvad en indeksfonds er.
Hvad koster obligationer, og hvor stor en opsparing kræver det at investere?
Der findes mange forskellige priser alt efter hvilken obligation du vil investere i. Når du undersøger udbyderne, vil deres obligationer stå anført med en pris pr. styk. Der kan hos visse virksomheder eller banker være krav om, at du køber mindst 50 obligationer for at kunne indgå en aftale.
Der findes forskellige vilkår og betingelser i forbindelse med køb, og derfor skal du afsætte tid til at sætte dig ind i markedet.
Ét er at undersøge priserne på obligationer, noget andet (og mindst lige så vigtigt) er at være opmærksom på købstidspunkt.
Afkast og SKAT
Du skal betale skat af din gevinst på obligationerne, der giver afkast. Omvendt kan du få lov at trække eventuelt underskud fra i skat. Dette er en betydningsfuld afvejning, som det er værd at være opmærksom på, når du vil lave investering i obligationer. I tilfælde af at du får overskud, skal du betale en vis procentdel til SKAT. Skulle du befinde dig i en situation, hvor dine investeringer er faldet i kurs, er det med til at give økonomisk tryghed, at du kan trække underskuddet fra.
Der er en bagatelgrænse på 2.000 DKK. på både gevinster og tab.
Har du obligationer hos en bank, vil gevinst, tab og rentesats automatisk blive opgivet til SKAT, og du kan være sikker på, at tallene er korrekte.
Du skal som udgangspunkt selv opgive, om dine investeringer har medført tab eller overskud på din selvangivelse. Og du skal angive din rentesats uanset over- eller underskud.
