Sharpe Ratio bruges af investorer til at vurdere en investeringsforenings (Eller en anden type fond) forventede afkast ift. til risikoen.
Med andre ord bruger du den til at beregne det risikotilpassede afkast på en investering.
Eksempel
Hvis du f.eks. skal vælge imellem to investeringsforeninger, hvor de begge har haft et afkast på 7%, har de umiddelbart klaret sig lige godt. Ud fra afkastet kan du dog ikke se risikoen forbundet med investeringsforeningen. Her kan du bruge Sharpe Ratio, til at identificere investeringsforening med lavest risiko. Risikoen betragtes her, som volatiliteten i den pågældende portfolio – er der store prisudsving, har den højere volatilitet og dermed højere risiko.
Indholdsfortegnelse
Beregningen af Sharpe Ratio
Formel:
Step guide for beregning:
- Sharp Ratio beregnes ved at tage afkastet fra din portfolio/ETF og minus det med den risiko frie rente/afkast du kan få. Det kunne f.eks. være afkastet på en dansk statsobligation, da det er så godt som sikkert, at staten betaler tilbage.
- For at inkludere risiko faktoren, dividerer du resultatet med standardafvigelsen for porteføljen, så du ved hvor meget afkastet afviger fra det forventede afkast.
Som udgangspunkt er en Sharpe Ratio bedre, desto højere den er. Den skal som minimum være over 0, da dette indikerer at du får noget ud af din investering i stedet for at tage den risikofrie investering – f.eks. i en statsobligation.
Hvorfor har Sharpe Ratio sin berettigelse?
Sharpe Ratio blev skabt af økonomen William F. Sharpe, for at vurdere hvor godt et afkast er ift. den risiko der er forbundet med investeringen.
Uanset hvilken investering du laver, er den altid forbundet med risiko i større eller mindre grad. Du vil derfor helst investere dine midler, så du får det højeste afkast, men ved lavest mulig risiko. Netop disse investeringer kan Sharpe Ratio være med til at identificere. Du kan derfor kun sammenligne afkast direkte, hvis begge investeringsforeninger/fonde har samme Sharp Ratio.
Hvad kan den ellers fortælle?
Formlen kan også være med til at indikere om en porteføljes afkast er baseret på gode investeringer, eller blot er på baggrund af for høj risiko i porteføljen.
Jo højere en Sharpe Ratio, desto bedre et risiko optimeret afkast
Hvilke svagheder har en Sharpe Ratio?
Et grundpræmis i formlen er, at risiko = volatilitet. Dette giver på mange måder mening, men ofte kan der være andre forhold, som også øger risikoen udover volatiliteten.
Når du bruger standardafvigelsen i formlen, betragtes alle prisbevægelser, uanset retning, med samme risiko, hvilket ikke nødvendigvis er sandt. En investeringsstrategi med store opadgående udsving er ikke nødvendigvis lige så risikable, sammenlignet med store nedadgående udsving.
Det er muligt at manipulere med en given fonds Sharpe Ratio, ved at forlænge perioden, som det bliver beregnet på baggrund af. Sammenligner du historiske tal baseret på ugebasis, vil de være mere volatile end tal baseret på månedlige tal. Det kan derfor gøres ved at forlænge sit tidsinterval fra kvartaler til årlige. Man kan også bare udregne Sharpe Ratio for forskellige perioder, og vælge den periode, hvor den scorer højest.
Formlen bliver også kritiseret for udelukkende at anse risiko som en dårlig ting. Risiko kan være godt, hvis de tages med omtanke. Der hvor du opnår de største afkast er også forbundet med størst risiko. Der var f.eks. høj risiko ved at investere i Bitcoin i 2012, men tog du den, fik du man +1000% i afkast.
Hvor høj en Sharpe Ratio har nogen opnået?
I bogen “The man who solved the market” beskrives det hvordan, Jim Simons igennem machine learning og automatisk aktiehandel får skabt verdens mest succesrige hedgefond, med et gennemsnitligt årligt afkast på 40% siden 1988 (Kan klart anbefale bogen). Grundet metoden opnåede de en Sharpe Ratio imellem 7-10, som er uhørt højt. Dette skal sammenholdes med en typisk score på omkring 1-1,5, for offentligt tilgængelige fonde.
