For at give mig selv de bedste odds på aktiemarkedet, er bøger om investering en essentiel del af min udvikling. Derudover supplerer jeg på forskellige online blogs – det bliver dog aldrig det samme som konkrete bøger, fra de bedste investorer.

Jeg har samlet en liste over de bedste bøger om investering, som har løftet min viden til et nyt niveau.

1. The Intelligent Investor

Den bedste samlede investeringsbog. Perfekt til investoren, som vil forstå hvordan man spotter den gode investering samt lære om portfolio balancering ift. risiko.

The Intelligent Investor betragtes som en bibel af mange investorer. Den er skrevet af Benjamin Graham, og er ifølge Warren Buffet den bedste bog om investering.

Den går igennem det basale om investering og bygger derefter på. Du får det forklaret med gode analogier som “Mr. Market”, så du bedre kan forstå markedets ofte irrationelle måde at agere på. Den giver dig ikke nogen opskrift på hvordan du hurtigt laver din første million – for det gør du ikke uden at løbe en meget stor risiko. Du lærer derimod forskellige overordnede strategier, som hvordan du kan sammensætte din portefølje alt efter din risikoprofil og hvordan markedet opfører sig.

Det er en gammel bog, og nogle af eksemplerne er fra 1980’erne. Det gode ved investering er, at den rigtige tilgang ofte kan være tidløs, og du bliver nødt til at forstå fortiden for at klare dig godt i dag.

2. One Up On Wallstreet

Hvis du vil lære at spotte de gode investeringer er dette bogen for dig.

I denne bog, skrevet af Peter Lynch, fortæller han hvordan nye investorer kan skabe afkast på niveau med professionelle investorer – og endda bedre.

Du kan finde gode investeringer hvor end du går rundt – du skal bare være opmærksom på det. Hvis du bliver opmærksom på at spotte dem, kan du udvælge de bedste og lave en god investering. Købte du f.eks. en iPhone i 2010 og kunne se hvor meget værdi det skabte? Så var det en indikator på at Apple var en god investering.
Ved at kigge på hvad der skaber værdi, kan vi pludselig spotte muligheder som professionelle ikke kan.

Det er en bestseller med over 1 million solgte eksemplarer.

3. Rich Dad Poor Dad

Perfekt til dig, som vil opnå økonomisk frihed, da får en god blanding af personlig finans kombineret med investering.

Rich Dad Poor Dad er endnu en bestseller, som har kæmpe indflydelse på hvordan folk betragter deres personlige finanser og investering.

Han fortæller om hvordan han er vokset op med en rig og fattig far – hans vens far og hans egen. Han fortæller om hvordan deres måder at tænke på, har påvirket hans eget syn på investering op penge.

Denne er ikke hardcore investering i aktier, men mere om hvordan man investerer mere generelt. Den går i dybden og forklarer på en let forståelig måde, hvad det vil sige at investere i – ikke blot i aktier og andre aktiver, men også din tid.

En af hoved pointerne er, at du ikke skal bytte din tid for penge, men få penge til at arbejde for dig, og deraf bør man investere.

4. The Only Investment Guide You’ll Ever Need

Er du helt ny indenfor investering, er dette en god bog til at få styr på det basale.

En super god bog hvis du vil have styr på det basale indenfor investering. Det er en ældre bog, som blev opdateret i 2016, så den er tilpasset den nuværende økonomi.

Opsummeret er det basis kursus om alt ift. penge – både personlig finans og investering.

Det første kapital handler primært hvordan du sparer penge og tips til at spare penge. F.eks. at købe i store mængder og at undgå studie lån mm.
Derefter bevæger den sig mere over i guide om aktier investering for begyndere samt obligationer.

Den er skrevet i et let forståeligt sprog, med gode tips, også selvom du har knap så mange midler at gøre med.

Hvis du læser en eller flere af disse bøger om investering, er du velkommen til at vende tilbage og kommentere, hvad du synes om dem.