Er du stødt på udtrykket kryptovaluta og vil vide mere om hvad det er? Så er du landet det rigtige sted. I denne artikel vil vi gennemgå hvad kryptovaluta er, hvad teknologien og tankerne bag det er, hvilke slags der findes og hvordan man selv kan få fat i nogle.
Helt kort formuleret, er kryptovaluta en valuta som vi kender den, men med den store forskel at pengene er (som hovedregel) decentraliseret, krypteret og udelukkende digitale.
Det var nogle spændende ord, som jeg går i dybden med lidt senere, men for at gøre det lidt mere saftigt, starter vi lige med en visualisering af en bitcoin transaktion.
- Først sendes en anmodning om, at x-antal bitcoin skal skifte hænder. Inden transaktionen sendes til de forskellige nodes/blokke i blokkæden (blockchain), bliver den underskrevet din “wallet” med din private nøgle (Private Key).
- Derefter sendes den til den nærmeste node i bitcoin netværket (Visualiseret som en blok i figuren), hvorefter det spredes ud i netværket, for bl.a. at verificere/tjekke om der er nok bitcoins i din wallet. Herefter kommer den ind i “Mempool”, hvor den ligger indtil en miner vælger at inkludere den i en ny blok.
- Nu er det tid til at mine! En miner tager fat i transaktionen og grupperer dem ind i blokke, ved at udregne nogle ligninger, som også kaldes Proof Of Work.
- Den miner som løser Proof Of Work ligningen, gemmer det som en data blok.
- Datablokken tilføjes til netværket, hvor de resterende nodes/blokke verificere resultatet er korrekt.
- Er resultatet korrekt er transkaktionen gennemført.
Er du ikke 100% med skal du ikke være bekymret. Der er meget at lære, MEN vi tager dig heldigvis i hånden, så du får helt styr på kryptovaluta.
Hvad betyder decentraliseret, krypteret og digitalt?
Decentraliseret betyder, at det ikke er staten eller nogen anden centraliseret autoritet der styrer pengene. Der er altså ikke en præsident eller statsoverhoved der kan vælge at regulere værdien af dine penge fx ved at trykke flere penge. Ej heller kan banken spærre din konto, eller på noget måde kontrollere dine penge. Du er 100% herre over egner midler.
Kryptovaluta er i stedet kontrolleret af et netværk af computere (deraf udelukkende digitalt), der konstant validerer hvilke transaktioner der er foregået og hvem der har hvor mange penge.
“Åh nej! Kan alle så se hvor mange penge jeg har?” – Ja og nej. Ved de fleste former af kryptovaluta, er alles beholdninger (wallets) af valuta offentligt tilgængelige. Det er dét der gør at valutaen kan være decentraliseret. MEN! Alle beholdninger er krypterede og anonyme som udgangspunkt, så du kan altså ikke bare slå op hvad din nabo har i “banken”. Det er kun hvis din nabo opgiver det der tilsvarer et kontonummer, som i kryptoverdenen bliver kaldt for en “adresse”, at du kan se hvad der står på hans konto. For at sende penge til hinanden, skal man udveksle adresser.
For at forstå kryptovaluta i dybden, kommer vi i artiklen igennem hvad teknologien bag kryptovaluta er (blockchain), hvad er og hvordan fungerer éns beholding (wallet), hvad er Bitcoin (den første og største kryptovaluta pr. dags dato) samt andre typer af valutaer og hvad forskellen af mellem dem.
Hvad er blockchain?
Den krypterende og decentraliserende teknologi bag de fleste kryptovaluta hedder blockchain. Det er ikke nogen ny teknologi, da det faktisk blev brugt i 1991 til at tidsstemple digitale dokumenter således, at dokumenternes dateringer ikke kunne blive manipuleret med.
Blockchain kan man best forestille sig som en journal der er distribueret mellem alle involverede parter, hvori hver blok findes der noget data, et hash (kryptering af data med en hemmelig krypteringsnøgle) og hash’et fra den foregående blok. Det der gør det til en kæde (-chain) er, at hver blok henviser til den foregående blok.
Det data der bliver sendt kan være hvad som helst, men i tilfældet af kryptovaluta er det ofte afsender adresse, modtager adresse og beløb.
Sikkerheden i dette system er, at hash’et ændrer sig, hvis dataene ændrer sig – og da hver blok har den krypterede information (hash’et) fra den tidligere blok, så vil der opstå en uoverensstemmelse hvis nogen manipulerer en af blokkene.
Det helt geniale er, at journalen med blokkene er distribueret imellem et kæmpe netværk.
Simplificeret eksempel
Hvis du forestiller dig at du og 99 af dine nærmeste venner laver en undergrundsøkonomi med tjenester som valuta. Alle starter med 10 tjenestemønter i deres pung, og I har aftalt at man kan handle 1 tjenestemønt for 1 tjeneste.
Hvordan sikrer I jer, at én pludselig ikke bare siger “jeg har 10.000 tjenestemønter”? Det nemme svar er at finde nogle mere troværdige venner – men hvis blockchain skulle komme med et svar, ville det være at alle havde hver deres eget regnskab over alles beholdninger af tjenestemønter, og hver gang der blev lavet en transaktion ville alle skulle vidne dette samt opdatere deres regnskaber med den nye transaktion. På den måde, gennem konsensus af netværket, sikres det at ingen opdigter transaktioner eller beholdninger.
Du kan se et andet nemt forståeligt eksempel her:
Hvad er en wallet?
En wallet, eller på dansk – en pung – er der hvor du opbevarer dine kryptovaluta. Din wallet består af en masse nøgler (private og offentlige) og dertilhørende unikke adresser. Du bruger dine private nøgler når du skal sende valuta, og så bruger du en krypteret udgave af din offentlige nøgle (det er dét vi kalder en adresse) til at modtage beløber.
Hvis du er interesseret i at læse om teorien bag private og offentlige nøgler, kan du læse mere her.
Når vi snakker wallets indenfor krypto, er der hovedsageligt to typer wallets vi differentierer imellem – ‘hot wallets’ og ‘cold wallets’.
Hot wallet
En hot wallet, altså en varm pung, er en wallet der er tilkoblet internettet. Typisk er disse lettere at sætte op, samt nemmere at sende valuta til og fra. Ulempen er at de også er mere tilgængelige for hackere og derfor anses som mere usikre. Det er derfor bedst kun at holde midler på en hot wallet, man har i tanke at anvende indenfor den nærmeste fremtid.
Eksempler
Eksempler på hot wallets er:
- Metamask
- Blockchain.com
- Exodus
- Konti hos forhandlere af krypto
- Konti hos krypto børser
Cold wallet
En cold wallet er modsat ikke tilkoblet internettet. Det er en meget mere manuel proces at opsætte en cold wallet, samt er det også mere besværligt at sende midler fra. Dog anses sådan en type wallet som det sikreste valg – det kan derfor være en god idé at holde størstedelen af ens værdier på cold wallets.
Eksempler
Eksempler på cold wallets er:
- Ledger Nano X
- Trezor Model T
- Ledger Nano S
- Manuelt oprettet cold wallet (også kendt som paper wallet)
Hvorfor skal jeg betale for en wallet, når jeg kan lave en gratis paper wallet?
Hvis du er ny indenfor kryptovaluta, og du bare lige skal lære hvordan det hele virker, så er en paper wallet helt gratis at komme i gang med, hvis man absolut gerne vil anvende en cold wallet fremfor en hot wallet.
Ulemperne ved en paper wallet er, at du har 100% ansvaret for at huske og skjule din egen private nøgle. Derudover skal du alligevel anvende en computer for at tjekke balancen i din wallet, hvis ikke du kan huske det, samt skal du selv huske og oprette en privat nøgle for hver type kryptovaluta du gerne vil have.
Med en købt wallet fra Ledger eller Trezor, som er de førende på markedet lige nu, slipper du for hovedpinen om hvorvidt hunden nu har spist dit stykke papir med din nøgle på. For hvis du glemmer din private nøgle, så har du mistet alle dine midler der hører til dén.
Hvad er Bitcoin?
Bitcoin (BTC) er den første succesfulde kryptovaluta der blev udviklet i 2008 af en eller flere anonyme personer der går under navnet “Satoshi Nakamoto”. Valutaen bliver betragtet som kryptoverdens ækvivalent til guld.
En sjov sidehistorie er, at d. 22 maj 2010 lavede Laszlo Hanyecz den første transaktion som betaling for noget i den virkelige verden. Han købte to pizzaer for 10.000 BTC. I skrivende stund er 1 BTC ca. 67.000 kr. værd – så beregnet i nutidens kurs kostede de to pizzaer 670 mio. kr.
Hvordan kan man få Bitcoin?
Der er forskellige muligheder til hvordan man kan få fat på en bitcoin. Men de primære to måder at få fingre i dem, er ved enten at “mine” dem eller købe dem.
Mining
For at forstå hvad det vil sige at “mine” en bitcoin, skal vi forstå hvad en Proof-of-Work (PoW) protokol er.
Der foregår to processer simultant under “mining” processen. Først og fremmest bliver der frigivet en hvis mængde BTC indtil en bestemt total mængde er opnået, derudover er der alle transaktionerne i netværket. Begge processer skal valideres af netværket og bliver derfor “minet”.
For at netværket ikke kan blive spammet eller angrebet, skal der udføres noget matematisk arbejde før en interaktion med netværket bliver valideret. Det er dét der bliver kaldt Proof-of-Work. Rent praktisk fungerer det ved at du kobler en computer til netværket, som løser disse matematiske problemer, der til gengæld validerer transaktionerne i netværket. For at løse ligningerne, får du som “miner” en lille gevinst for dit arbejde, og når der bliver sendt en transaktion på netværket bliver der betalt et slags “gebyr” af afsenderen, som bl.a. er en del af den gevinst “mineren” får.
Det er dog langt fra de fleste kryptovalutaer der bruger Proof-of-Work metoden. Mange går over til Proof-of-Stake (PoS), da det er langt mere bæredygtigt og skalérbart. For at opnå gevinster ved en Proof-of-Stake model, skal man bare opretholde en bestemt minimums sum i sin wallet af den givne valuta.
Køb
Den helt klart letteste måde at få fat i nogle BTC er at købe det på en platform. Man kan som regel også opbevare sine BTC på platformen, men det er dog stærkt anbefalet at man trækker dem ud i sin egen wallet, da diverse platforme og børser ofte er mål for hackerangreb.
Personligt benytter jeg mig af Coinbase og Binance til at handle kryptovaluta, da de virkede til at være de mest troværdige dengang jeg selv begyndte. Her er en liste af lige så gode, hvis ikke bedre platforme til køb af kryptovaluta:
Samhandel – send det til en ven
Sidst er det jo også muligt at få nogle af dine venner, hvis de har nogle – eller selv sende nogle til dine venner 😊
Kursen på kryptovaluta afhænger i stærk grad af adaption, så jo flere der bruger det jo mere stiger prisen. Især fordi de fleste valuater er knappe, i modsætning til vores traditionelle fiat valuta, som der bare kan trykkes flere af.
Så hvis du synes idéen om; at dine penge er dine penge, at du kan overføre til hvem som helst, hvor som helst og når som helst (udenom banker og andre mellemled) samt at ingen har mulighed for at konfiskere eller på anden måde påvirke dine midler, andre end dig selv – er en god idé, så spred buskabet om kryptovaluta til dine venner.
Det estimeres at der er 100 millioner brugere af kryptovaluta på verdensplan. Dog er der kun ~20 mio. wallets med en værdi på over 1 USD. Så selvom krypto allerede har set en stor del adaption, er det stadig i dets spæde start og har potentiale for meget mere.
Ethereum – og andre kryptovaluta
Som nævnt er Bitcoin ikke den eneste kryptovaluta på markedet. Der findes faktisk mange forskellige, og de fleste af dem kaldes “tokens”.
Tokens er valutaer der er udviklet vha. “smart contracts” på andre kryptovaluta blockchains. En af disse blockchains der er “hjem” til mange tokens er Ethereum (ETH).
I modsætning til Bitcoin, som kun er udviklet til at blive brugt som en valuta, så er Ethereum udviklet med idéen om “decentraliserede apps” der fungerer vha. de tidligere nævnte “smart contracts”. Altså kan man udvikle diverse applikationer der kan operere på kæden.
Stablecoins
Der findes også diverse stablecoins, disse er låst op på en valuta som fx dollaren (det kan også være andet, som fx guld eller en anden kryptovaluta). Et eksempel kan være kryptovalutaen Tether (USDT). Denne kryptovaluta er bakket op af samme mængde af dollars som er sat som garanti, så 1 USDT er altid 1 USD værd. Mange af disse stablecoins er bl.a. også bygget på Ethereum-kæden.
Investering i kryptovaluta – hvad skal jeg være opmærksom på?
Hvis du har planer om at investere i kryptovaluta, er det vigtigt at forstå, at det hænger sammen med et stort potentiale for afkast, men også mange risici.
Fordele og ulemper
Her er nogle punkter vi tænker er relevante for dig at overveje, hvis du vil investere i kryptovaluta. Næsten alle punkterne har fordele samt ulemper, så derfor står de på samme liste.
Volatilitet
Markedet for krypto er meget volatilt, det kan derfor være svært at navigere i sådan et marked, hvis man har en baggrund i noget mere stabilt. Hvor store udsving på aktiemarkedet kan være 2% på en dag, så er det et normalt udsving på kryptomarkedet, det er tilmed ikke unormalt at de svinger med omkring 7-10% afhængig af markedstørrelsen af valutaen. Det er ikke unormalt at opleve fald og stigninger i størrelsesorden 40-50% i løbet af 24 timer. Samtidig er det værd at notere, at kryptomarkedet aldrig lukker. Så du kan gå i seng og vågne op morgenen efter til en portefølje der har ændret sig gevaldigt.
Fordelene ligger selvfølgelig i, at der er potentiale for enorme afkast over korte perioder, hvis man altså har nok is i maven.
Ulemperne er modsat, at der er potentiale for at miste meget. Kryptokurser afhænger af mange faktorer, ligesom på aktiemarkedet, alle udsving er dog mange gange forstærket.
Transaktioner
Én af hovedelementerne i de fleste kryptovalutaer, er at de er decentraliseret, som vi gennemgik tidligere i artiklen. Det betyder at der ikke er en central enhed, der står for at gennemføre alle transaktioner, som du eksempelvis kender fra din egen bank i dag.
Fordelene er, at der ikke er restriktioner for hvem du kan sende til og hvornår du kan lave din transaktioner. Samtidigt er der ikke en central enhed der sætter priser på overførelser, det er derimod styret af det netværk kryptovalutaen benytter, så prisen for en transaktion altid er lavest muligt ift. hvor meget aktivitet der er på netværket, og jo mere teknologisk udvikling der er på netværkerne, jo billigere og hurtigere bliver transaktionerne.
Ulemperne er til gengæld, at når ingen styrer transaktionerne, så er der ingen hjælp at hente hvis du sender til en forkert adresse. Hvis du i dag sender et beløb fra din NemKonto til en forkert bankkonto, så kan du snakke med banken og få pengene ført tilbage. Sender du pengene til en forkert adresse på et kryptonetværk, så er der ingen bank at tage fat i. Der er dog implementeret mange metoder til, at imødekomme denne usikkerhed, fx QR koder.
Opbevaring af krypto
Ligesom med transaktioner, så er der heller ikke nogen der styrer din wallet, eller din “elektroniske bank/pung”.
Fordelene er, at der eksempelvis ikke kan opstå negative renter, ligesom både private og erhvervsdrivende oplever i dag, og banken kan ikke pludseligt fryse dine midler eller andet.
Ulemperne er, ligesom tidligere gennemgået også, at glemmer du din private nøgle til din wallet, så har du ikke adgang til dine midler længere.
Ny-etablerede kryptovalutaer
Der fremkommer konstant ny-etablerede kryptovalutaer på markedet, og mange af dem kan lyde meget spændende og overbevisende ved første øjekast. Det hænder dog desværre, at nogle projekter enten går “konkurs” pga. utilsigtede årsager, som fx dårlig eksekvering eller hård konkurrence. Men det sker også til tider, at nogle af valutaerne er ren fup. Derfor er ny-etablerede valutaer altid ekstremt risikofyldte.
Fordelene ved sådanne risici er, at hvis et projekt lykkes, er gevinsten ofte enorm, helt op mod 100-300% i løbet af få måneder. Herefter yderligere flere hundrede procent, hvis valutaen får succes i dens modningsfase.
Ulemperne er dog, at mange projekter flopper eller bliver udkonkurreret, så der kan det hele tabes meget hurtigt.
Diversificering
Kryptovaluta kan anvendes som et udmærket værktøj til diversificering af ens portefølje. Især i ustabile økonomier som fx i Venezuela, hvor mange beboere har brugt Bitcoin i stedet for deres egen valuta pga. hyperinflation. Mange virksomheder i USA er også begyndt at købe op i Bitcoin som en ‘hedge’ imod de ustabile aktiviteter i USA. Det er bl.a. virksomheder som Square og MicroStrategy der henholdsvis har købt op for 50 mio. USD og 450 mio. USD i løbet af 2020.
Spørgsmål eller rettelser?
Har du spørgsmål eller rettelser til artiklen, er du mere end velkommen til at sende en besked til os! Artiklen bliver opdateret løbende.