Dollar Cost Averaging er en investeringsstrategi, hvor investoreren investerer et forudbestemt beløb i en investering (F.eks. aktier) ud fra et bestemt tidsinterval.
Det typiske tidsinterval er ofte en gang hver måned, uanset om markedet er på vej ned eller op. Det resulterer i at når markedsprisen falder på den givne investering, køber du automatisk større mængder. Når priserne så stiger igen og investeringen bliver dyr, køber du automatisk ind i mindre mængder, pga. det forudbestemte investeringsbeløb.
Indholdsfortegnelse
Hvorfor bruge Dollar Cost Averaging?
Denne strategi fungerer, hvis du har en langsigtet strategi med dine investeringer, da dollar cost averaging bl.a. reducerer risikoen for dårlig timing.
- Det sætter din investering på autopilot
Når du først har valgt din investering (f.eks. en indeksfond) og tidsinterval, behøver du ikke spekulere i om din timing er rigtig, eller om du bør sælge ud af din portefølje på et tidspunkt. Du ved nemlig at markederne over mange år stiger (Læs vores investeringsguide for mere viden). Selv når markederne falder, ved du, at du køber billigt ind til senere. - Du reducerer din risiko ift. markeds timing
I stedet for at din investering bliver påvirket af hvornår du timer markedet, bliver det i stedet bestemt af den generelle trend for den aktie eller indeksfond du investerer i.
Et eksempel på Dollar Cost Averaging
Lad os antage du har 120.000 DKK du gerne vil investere. Da det er hårdtoptjente penge vil du gerne investere med lav risiko, med en tidshorisont på 15+ år, så du vælger at bruge strategien Dollar Cost Averaging. For at sprede din risiko endnu mere, vælger du at investere i en ETF/indeksfond. Du vælger at investere midlerne over de næste 6 måneder. Nedenunder kan du se hvor meget du investerer hver måned, prisen på den aktie eller ETF du investerer i samt hvor mange aktier der kan købes til den givne pris.
Måned | Investeret beløb | Aktie/ETF pris | Aktier købt |
1 | 20.000 | 210 | 95 |
2 | 20.000 | 180 | 111 |
3 | 20.000 | 150 | 133 |
4 | 20.000 | 160 | 125 |
5 | 20.000 | 200 | 100 |
6 | 20.000 | 205 | 97 |
Total | 120.000 | 184 (Gns.) | 662 |
Har du brugt Dollar Cost Averaging strategien som i ovenstående tabel, har du en gennemsnitlig indkøbspris pr. aktie på 184 DKK og skaffet 662 aktier. Ved slutningen af 6. måned er din beholdnings værdi på 135.710 DKK med en gevinst på 15.710 DKK.
Har du derimod investeret alle pengene på en gang, har du en gennemsnitpris pr. aktie på 210 DKK og har skaffet ham 571 aktier (120.000/210). Ved slutningen af 6. måned, er din samlede aktiebeholdning blot 117.055 DKK værd, hvilket er et netto tab på -2945 DKK.
Hvordan kommer jeg i gang?
Min foretrukne strategi at investere efter, at at bruge Dollar Cost Averaging i forbindelse med Nordnets månedsopsparing. Her kan du vælge en ETF/indeksfond, som du månedlig investerer i – kurtagefrit! Det er en virkelig billig måde at sætte din investering på autopilot. For at blive klogere på hvordan du ellers investerer, anbefaler jeg dig at læse mine guide, aktier for begyndere, hvor jeg gennemgår alt du bør vide.
Har du spørgsmål, må du endelig kommentere – så skal jeg nok svare på dem.