En investeringsforening, er en pulje af penge fra forskellige investorer, som bliver investeret i aktier, obligationer eller andre aktiver. Investeringsforeninger er aktivtforvaltede, som betyder, at der sidder en ‘Money Manager’ og afgør hvilke aktiver puljen af penge skal investeres i, for at få det bedste afkast. Både afkastet og omkostningerne deles blandt alle investorerne alt efter hvor meget investoren har investereret.
Indholdsfortegnelse
Hvorfor investere i en investeringsforening?
Hvorfor investere i en investeringsforening?
- En let og billig måde at diversificere sin portefølje og sprede risiko.
Det bliver hurtigt omkostningsfuldt for en lille investor at diversificere sin portefølje, ved at opkøbe i enkelte aktier. I en investeringsforening deler man omkostningerne og kan købe “stort” ind – det er derfor billigere at investere bredt.
- Det er muligt få professionelle til at styre sin investering uden kæmpe beløb.
Investeringsforeninger gør det muligt for små investorer at investerer i porteføljer, som bliver forvaltet af professionelle, uden at have mange hundredetusinde kroner.
- Du kan vælge passivt forvaltede investeringsforeninger med endnu lavere omkostninger.
I stedet for at investeringsforeningen forvaltes aktivt, har du mulighed for at investere i en passiv investeringsforening. Denne strategi er baseret på, at det er svært og dyrt at slå markedet over lang tid ved at udvælge aktiver at investere i. I stedet køber ‘Money Manageren’ aktier som matcher et indeks, som f.eks det danske OMXC25, der består af de 25 største danske aktier. Disse investeringsforeninger kaldes indeksfonde og er bl.a. kendte for deres super lave omkostninger og risiko. Læs mere om indeksfonde her.
- De er lette at investere i da de kan købes på en børs som ETF’er.
En ETF (Exchange Traded Fund) er en børsnoteret fond. Eftersom fonden er børsnoteret, kan du handle fonden, på samme måde som du handler aktier. ETF’en ejer en portefølje af værdipapirer, som f.eks aktier, og følger ofte et aktieindeks, som det danske C25 (Indeksfond). Den kan også følge en aktivtforvaltet fond. Du kan læse mere om ETF’er her.
Hvad er ulemperne ved at investere i en investeringsforening?
Som ved en hver anden investering er der altid nogle ulemper forbundet med en investering, som man skal tage højde for – og det gælder selvfølgelig også for investering i investeringsforeninger. Dem har jeg samlet herunder:
- Aktivt forvaltede investeringsforeninger kan være dyre og præstere dårligere
En aktivt forvaltet investeringsforening har stadig relativt høje administrationsomkostninger i forhold til passive investeringsforeninger. Over en tidsperiode på 15-20+ år er det de færreste aktivt forvaltede investeringsforeninger, som præsterer bedre en passive. Man skal derfor være opmærksom på hvilken type man vælger. - Interessekonflikt?
Dem der styrer investeringsforeningen, kan have lidt andre interesser end dem der investerer. Eftersom ‘Money mannageren’ og resten af hans hold tjener på på de administrative omkostninger, er de måske mindre tilbøjelige til at reducere disse, til fordel for investorerne. Det er derfor vigtigt at læse prospect for investeringsforeningen igennem, og klarlægge hvilke omkostninger der er forbundet med at investere. Er der et indtrædelses gebyr? Er der udtrædelsesgebyr? Hvad er de årlige omkostninger?
Er det en passiv investeringsfond, som følger S&P500 indekset, bør de årlige omkostninger ligge omkring 0,20% – så husk at sammenlign de forskellige investeringsforeninger. - Man får sjældent enorme afkast på kort tid
En investeringsforening har ofte en diversificeret portefølje. Risikoen er derfor relativt lav. Ulempen er derfor at du sjældent finder investeringsforeninger med et +100% afkast på et år, som man kan være heldig at få, hvis man investerer i en enkelt aktie. Investeringsforeninger passer derfor til midler, som skal investeres med lavere risiko. - Afkast kan svinge
Som med så mange andre investeringer, er du ikke sikret et afkast på din investering og der er mulighed for at din investering mister værdi. Den eneste måde at undgå dette, er dog at beholde penge på bankkontoen – selvom inflation reducerer værdien af dine penge. Hvis du vil forrente dine midler med den lavest mulige risiko og med så få udsving, skal du finde en højrente konto eller købe obligationer (Eller en investeringsforening, som opkøber obligationer). - Investeringsforeningen kan ikke investere alle pengene
En investeringsforening har flere tusinde investorer og hvis de vil de trække sine penge ud, skal foreningen have penge til dette. Derfor er de tvunget til at have en stor portion af alle pengene til at stå i kontanter. Det er selvfølgelig godt for likviditeten, men at have penge stående uden at de arbejder, kan være en ulempe. - Du er lagerbeskattet
Når du køber en aktie, betaler du først skat når du har solgt den – hvis du altså sælger med profit. Investeringsforeninger er typisk lagerbeskattede, som betyder at du betaler skat af den samlede profit for året. Også selvom gevinsten ikke er realiseret (At du ikke har solgt dine aktier i investeringsforeningen). Her er det en fordel at bruge aktiesparekontoen, da den nedsætter den årlige lagerbeskatning til 17%.
Hvordan tjener man penge?
Som investor er der typisk tre måder du kan tjene penge på, ved at investere i en investeringsforening:
- Udbytte
Når virksomhederne, som investeringsforeningen indirekte ejer, udbetaler udbytte eller når der modtages renter fra obligationer, tjener investeringsforeningen penge. Disse midler bliver enten udbetalt til investorerne, som udbytte eller geninvesteret i foreningen. Nogle investeringsforeninger giver aktionærene muligheden for selv at bestemme. - Hvis der sælges aktiver, som er steget i værdi
Er det en aktivtforvaltet investeringsforening, kan de vælge at sælge et aktiv (f.eks. en aktie) og er aktien steget i værdi, i forhold til hvad den blev købt til, har investeringsforeningen tjent penge. Denne indtjening kan nu igen udbetales som udbytte eller geninvesteres i foreningen. - Aktiverne i investeringsforeningen stiger i værdi
Hvis foreningen ejer en aktie, som er steget betydeligt i værdi, så stiger investeringsforeningens samlede værdi. Det resulterer i at aktierne i investeringsforeningen stiger i værdi, som du nu kan vælge at sælge med profit – ligesom du kan vælge at sælge en normal aktie, hvis den er steget i værdi.
Inden vi går videre, vil jeg anbefale at du læser vores generelle investerings guide og vores aktier for begyndere artikel. Så er du helt med på risiko og de forskellige muligheder du har.
Hvordan finder jeg den bedste investeringsforening?
Det er meget svært at sige hvilken investeringsforening der er den bedste. Bare fordi en investeringsforening har præsteret godt de sidste 2 år, gør den det ikke nødvendigvis de næste to år. Derudover er den bedste investeringsforening for mig, ikke nødvendigvis den bedste for dig. Jeg har lavet nogle spørgsmål herunder, som du skal stille dig selv. Det hjælper dig forhåbentligt med at vælge den bedste for dig:
- Skal det være en aktivt eller passivt forvaltet investeringsforening?
En del undersøgelser viser at passivt forvaltede investeringsforeninger præsterer bedre end aktivt forvaltede investeringsforeninger over lange årrækker. Du skal derfor gøre op med dig selv, om du tror på, at du kan finde en aktivtforvaltet investeringsforening, som kan slå markedet de næste 15-20 år. Hvis du ikke tror på dette, er en indeksfond højst sandsynligt noget for dig. Fordelen ved indeksfonde er deres lave administrationsomkostninger, da der ikke er udgifter til tradere, som forsøger at finde de bedste handler. En computer kan i stedet lave handlerne, alt efter hvordan indekset udvikler sig. Du kan læse mere om indeksfonde her, hvor jeg går mere i dybden med dem. Det skal dog siges at nogle aktivtforvaltede investeringsforeninger præsterer godt, og kan være gode investeringer på kort sigt – det er bare svært at sige hvilke. - Hvor stor er din risiko?
Du bør gøre op med dig selv, hvor risiko villig du er. Er du ude efter et større afkast, tager du også en større risiko. Er du ikke risikovillig, bør investeringsforeningen primært bestå af obligationer. Vil du løbe en større risiko, kan du købe aktier i en investeringsforening, som udelukkende fokuserer på aktier indenfor en specifik branche – også er der alt indimellem. - Hvilke omkostninger er der forbundet med investeringsforeningen?
Det er vigtigt at være opmærksom på omkostningerne. Har den årlige omkostninger (ÅOP) på 1-2%, er den svimlende mange penge der ryger i omkostninger over mange år i gebyrer og misset renters rente effekt.
Konklusion
Investeringsforeninger har været brugt siden 1920’erne, og har været en solid del af mange pensionsopsparinger. Efter de første indeksfonde blev introduceret som ETF’er i 90’erne, er det for alvor blevet populært at investere i indeksfonde, grundet deres lave omkostninger og relativt sikre og gode afkast over lange årrækker på 15+ år. Så har du midler, som du gerne vil placere med relativt lav risiko, er investeringsforeninger helt sikkert et godt bud. Hvis du gerne vil læse mere om hvordan du kommer i gang med at investere, kan du læse vores guide om investering, hvor vi går igennem det basale, så du bedre kan beslutte, hvordan du vil investere dine penge.
Ofte stillede spørgsmål
En investeringsforening, er en pulje af penge fra forskellige investorer, som bliver investeret i aktier, obligationer eller andre aktiver. Investeringsforeninger er aktivtforvaltede, som betyder, at der sidder en ‘Money Manager’ og afgør hvilke aktiver puljen af penge skal investeres i, for at få det bedste afkast.
Det er en billig måde at diversificere sin portefølje. Derudover er det også forbundet med lavere risiko at investere i en investeringsforening.
Hvis du er ude efter en investering med relativt lav risiko, kan investeringsforeninger være noget for dig. Er du ude efter store afkast på kort tid, er de ikke for dig.