Aktier er en populær måde at investere og tjene penge på, men hvordan tjener man egentligt penge på aktier? Dette giver vi dig alle svarene på.
Der er to aspekter i at tjene penge på aktier; hvordan du helt basalt tjener pengene og hvilken strategi du kan bruge for at tjene penge på dine aktier. Vi går først igennem det basale for til sidst at gå igennem de forskellige strategier.
Når du køber en aktie, køber du en del af den pågældende virksomhed. Det er typisk i børsnoterede virksomheder, som f.eks. Danske Bank.
Ved aktiehandel bestemmes prisen af udbud og efterspørgsel – altså hvor mange sælgere og købere der er. Er der få sælgere og mange købere vil prisen stige indtil den lander på markedsprisen, og er der mange sælgere og få købere falder prisen indtil der kommer flere købere.
Inden vi går videre, skal du dog være klar over risikoen forbundet med at investere i aktier, og at du kan miste dele eller hele din investering. Er du ny bør du læse vores guide til at investere eller vores aktier for begyndere guide.
Sådan tjener du penge på aktier
Nu har vi styr på de basale ting, så kan vi gå i gang med de 3 måder du kan tjene penge på aktier.
-
Kursstigning
Den typiske måde at tjene penge på aktier er, hvis kursen på aktien stiger efter du har købt den. F.eks. ved at købe en aktie i ABC A/S for 1000 kr. hvorefter de offentligører et regnskab der er bedre en forventet og kursen stiger til 1100. Du vælger nu at sælge aktien, og du tjener dermed 100 kr. (1100-1000=100).
-
Udbytte
Har en virksomhed haft et positivt regnskab med overskud, kan de vælge at udlodde aktieudbytte. Det kunne være 5% af overskuddet som fordeles til alle med aktier i virksomheden. Det er dog ikke alle virksomheder som betaler udbytte. Det er en strategi hos mange investorer at investere i
udbytte aktier, da det typisk er store veletablerede virksomheder som betaler gode udbytter. Betaler en virksomhed ikke udbytte, stiger kursen på aktien ofte mere – et eksempel på dette er Amazon aktien. Vi kommer mere ind på denne strategi længere nede. -
Short en aktie
Når du shorter en aktie, satser du på at aktien falder i værdi. Det gør du ved at låne aktien af en børsmægler og sælge den med det samme, vente indtil aktien er faldet, hvorefter du køber aktien tilbage og leverer den tilbage igen. Er du ikke helt med på det? Så læs vores artikel om at shorte aktier.
Når du normalt investerer i aktier, kan du maksimum miste din investering, men hvis du shorter, kan du i princippet miste mere end din investering. Det at shorte aktier er derfor forbundet med endnu større risici, og bør kun gøres, hvis du har 100% styr på hvad du laver.
Det skal tilføjes, at nr. 1 og 2 ikke udelukker hinanden. Du kan altså godt kan tjene penge på en aktie både ved en kursstingning samtidigt med de betaler udbytte.
Hvilke strategier kan jeg bruge til at tjene penge på aktier?
Hvis du vil have en dybdegående guide for investere og tjene penge på aktier, vil jeg anbefale at læse vores guide til investering og aktier – så er du godt klædt på og ved hvordan man tjener penge på aktier. Du får dog de vigtigste elementer og strategier herunder.
Spred din risiko igennem indeksfonde
Aktie investering er en balancegang imellem risiko og afkast. Målet er at få det højeste afkast (Altså tjene flest penge) med så lav risiko som muligt. Du minimerer risikoen, hvis du har ekstra god indsigt i virksomheder, brancher osv. Er du ny indenfor aktie investering, har du ikke denne viden – specielt ikke ift. andre investorer med 30+ års erfaring. Jeg kan dog giver dig lidt viden, så du kan reducere din risiko; Heldigvis ved vi at det generelle brede aktiemarked i gennemsnit er steget 7% årligt de sidste 30+ år. Så investerer du langsigtet, kan du investere i en indeksfond, som f.eks. følger det danske C25 indeks (Det 25 største aktier i Danmark). Riskoen er samtidigt lav, da det sjældent går dårligt for alle aktier i C25 over længere årrækker. Lyder det interessant og vil du gerne have uddybet strategien? Så kan du læse vores guide til indeksfonde her samt vores guide til aktieinvestering for nybegyndere.
Du kan købe indeksfonde indenfor forskellige brancher(f.eks. teknologi eller grøn energi), største virksomheder i lande og endnu flere.
Køb undervurderede aktier (Value aktier)
Når du får nogle års erfaring indenfor investering, kan du vælge at investere i enkelte aktier. En strategi er at finde aktier, som er prissat under deres reelle værdi ift, udbytte, egenkapital, P/E Ratio, omsætning osv. Disse aktier kaldes Value Aktier og investerings-guruen, Warren Buffet, er kendt for at have succes med denne strategi. Det kræver dog tid, at arbejde sig igennem utallige regnskaber og meget viden for at finde disse aktier – så det er ikke for nybegyndere.
Køb udbytte aktier
Vi var lidt inde på på udbytte aktier tidligere. Flere investorer investerer udelukkende i udbytte aktier, da det typisk er store etablerede og stabile virksomheder, som kontinuerligt betaler et godt udbytte (Dog har Covid 19 sat en stopper for dette ved f.eks. Danske Bank).
Læs vores artikel om udbytte aktier her.
Fordelen ved dette er, at du løbende får udbetalt penge, som du enten kan bruge privat eller geninvestere. Ulempen er dog, at hvergang du får udbytte, skal du betale skat af udbyttet. Får du “afkastet” i form af en kursstigning, skal du sælge aktien før du betaler skat, og du vælger derfor i princippet selv hvornår du vil betale skat. Tager man højde for renters rente, kan dette være betydelige beløb, som man kan holde investeret over en længere årrække.
Day trading
Day trading går ud på, at man dagligt køber og sælger aktier baseret på trends anden teknisk analyse. Det er dog de færreste, som har succes med dette, da computere ofte er hurtigere og klogere og tager man højde for kurtagen, kommer du højst sandsynligt til at tabe penge – DON’T DO IT.
Har du spørgsmål? Så kommenter endelig – så skal jeg nok svare så hurtigt som muligt.