Der findes et utal af handelsplatforme hvor man kan handle aktier, ETF’er og mange andre aktiver. Men hvilken aktieplatform er bedst i 2023? Vi har taget et kig på de bedste steder at handle aktier i denne artikel.
Artiklen indeholder affiliate-links
Testvinder: Etoro
Fordele
- Ingen kurtage
- Brugervenlig platform
- Copytrading
Ulemper
- Gebyr når penge tages ud af platformen
- Begrænsede dansk-baserede aktiver
Sådan har vi undersøgt
For at give et så retvisende billede som muligt, har vi vurderet aktieplatformene på følgende kriterier:
- Brugervenlighed
- Udvalget af aktiver
- Priser og gebyrer
- Ekstra services
Brugervenligheden er undersøgt på platformens hjemmeside og app. Der lægges vægt på navigation og overskuelighed. I vurderingen af udvalget af aktiver, scores der højere point, hvis man kan handle mange forskellige aktiver, som f.eks. ETF’er, råvarer og kryptovaluta. Vi har også undersøgt priserne for at have en konto, samt andre omkostninger forbundet med handel, som f.eks. kurtage. Platformene kan score ekstra point, hvis der er mulighed for attraktive ekstra services.
1. Etoro
Handelsplatformen Etoro er en af de hurtigst voksende platforme for både aktier, EFT’er, indexfonde og krypto. Etoro er kendt for sit simple og overskuelige design, og brander sig specielt med det sociale i aktiehandel og copytrading. Du kan åbne din egen Etoro-konto her.
Brugervenlighed
Når man skal finde nye aktier på Etoro er det meget nemt. I menuen kan man både søge direkte efter aktiver eller kigge de forskellige kategorier igennem. I aktie-kategorien kan man f.eks. vælge børs eller sektor man gerne vil undersøge, og få et simpelt og overskueligt overblik over aktierne, med både graf, udvikling og køb- og salgskurs for aktierne. Det samme gør sig gældende for de andre aktiver.
De øvrige menuer og sider er ligeledes meget overskuelige og informationerne er lette at finde. App-versionen af Etoro minder meget om webversionen, hvilket også er positivt. Derfor får Etoro topkarakter indenfor brugervenlighed.
Aktiver
På Etoros handelsplatform kan man handle både Aktier, ETF’er og en lang række CFD’er, der følger f.eks. kryptovaluta, index, råvarer eller almindelige valutaudsving. Desværre kan kun 22 C25-aktier fra Danmark handles på Etoro. Udvalget er altså relativt stort, og derfor får Etoro 3 ud af 5 på denne parameter.
Priser og gebyrer
Etoro bryster sig af, at man kan handle med aktier og ETF’er kurtagefrit. Det er med andre ord gratis at handle med både aktier og EFT’er på Etoro. Dog har platformen gebyrer på flere andre ting. Skal man f.eks. handle med kryptovaluta, er der en såkaldt spredning på 0,75% og 4,5%. Det vil sige, at forskellen på prisen man køber og sælger for, er meget forskellig. Denne forskel tjener Etoro penge på. Handler man med andre CFD’er (aktiver hvor man ikke reelt ejer det underlæggende aktiv), er der ligeledes forskellige gebyrer, ligesom der er gebyr for at have en position åben i flere dage.
Sidst men ikke mindst, har platformen et gebyr på 5 USD når man skal udbetale penge og et inaktivitetsgebyr på 10 USD pr. måned, hvis man har været inaktiv i over ét år. Der betales også et vekselgebyr hvis der overføres penge i anden valuta end USD. Skal man kun handle aktier eller ETF’er, er Etoro derfor en meget attraktiv platform. Samlet set scorer Etoro 4 ud af 5 på pris.
Ekstra services
Etoros handelsplatform slår som sig som sagt på at være en social handelsplatform. Det afspejler sig i deres ekstra services, der tæller f.eks. et feed (ligesom facebook) med andre investorers opslag, samt mulighed for Copytrading hvor man har mulighed for gratis at efterligne andre succesfulde investorers handler og derved opnå samme gevinst som dem. Det er også muligt at lave såkaldte CopyFolios, der er porteføljer man kopiere, der afspejler et bestemt marked eller er sammensat af en algoritme. Etoros ekstra services giver en score på 3 ud af 3, da de gør det nemt at investere, og kan skabe utrolig meget værdi, uden specielt meget arbejde.
Samlet set scorer Etoro 15 ud af 18 point, hvilket gør det til testens vinder! Vi anbefaler du prøver Etoro, da det er super let at komme i gang og det overskuelige design kan gøre dig til en bedre investor. Opret en gratis konto her.
2. Saxo Investor
Saxobanks platforme til privatinvestorer er hurtigt blevet mere populær pga. lav kurtage og muligheden for en aktiesparekonto. Saxobank har to forskellige platforme til privatinvestorer, nemlig Saxo Investor og Saxo Trader Go. Man har adgang til begge, men vi har taget et dybere kig på Investor-platformen, da den er mest brugervenlig.
Brugervenlighed
Saxo Investor er klart den mest brugervenlige platform af de to og derfor også den vi har fokus på i denne undersøgelse. Investor-appen er god til at guide nye investorer til aktiver der kan være relevante for dem. F.eks. præsenteres aktiverne i kategorier, som grønne aktier, fonde eller ideer til aktiesparekontoen. Forsiden viser et overblik over kontoens værdi, kontanter og dagens afkast. Herunder kan de nuværende beholdninger findes, samt hvordan aktiverne er fordelt på forskellige aktivtyper. De andre hovedfaner bruges til at finde produkter, søge efter dem eller se de aktiver man har markeret som favoritter. Alle yderligere funktioner er gemt væk under “mere”.
App- og Webversioner er næsten identiske, hvilket er positivt. Saxo Investor er generelt en meget overskuelig platform, der viser præcist de den almene investor har brug for. Derfor får den 5 i brugervenlighed.
Aktiver
Saxo Investor platformen har et bredt udvalg af de gængse børsnoterede aktiver som aktier, fonde, ETF’er og obligationer fra det meste af verden. Det er dog ikke muligt at handle f.eks. kryptovaluta eller anden valutahandel. Her kan man dog bruge Saxo TraderGo i stedet, hvor det også er muligt at handle råvarer, CFD’er, optioner og futures. Da denne undersøgelse primært kigger på Investor-platformen scorer udvalget af aktiver kun 3 ud af 5.
Priser og gebyrer
Saxobank excellere når der kommer til gebyrer og kurtage. På danske og amerikanske aktier er kurtagen 0,1%, dog minimum 14 kr./3 USD. Kurtagen på valutahandel er også minimum 3 USD med et spread på 0,4-6 pips (den mindst mulige ændring mellem valutapar). Der er ingen depotgebyrer. Det er muligt at få bedre priser ved at optjene nok “handelspoint”. Dem får man ved at udfører handler eller indsætte midler på sin konto. Samlet set scorer Saxo Bank 4 ud af 5 i priser.
Ekstra services
Saxo tilbyder 3 forskellige apps med ellers ikke nogle deciderede ekstra services. De har dog jævnligt webinarer og artikler, og der er også mulighed for at få en aktiesparekonto. Det er også muligt at fylde penge i depotet med betalingskort. Derfor får platformen 2 ud af 3 på denne post.
Saxo Investors samlede score er 14 ud af 18. TraderGo-platformen giver dog mulighed for at handle flere aktivtyper, men brugervenligheden er også væsentligt dårligere.
3. Nordnet
Der er ingen tvivl om, at Nordnet er en af de mest populære platforme i Danmark. Flere brugere er dog utilfredse med kundeservice og det nye design på platformen. Vi har kigget lidt på platformen også.
Brugervenlighed
Nordnets relativt nye platform har skabt røre, da den gamle platform egentlig var burgervenlig nok. Den nye platform har dog fået et visuelt løft og efter man har vænnet sig til det, er den også let nok at finde rundt på. Menuen i toppen giver adgang til langt de fleste aktiver og muligheder på platformen, delt i op i fem hovedkategorier. Der er dog mange menupunkter under hvert hovedpunkt og det kan til tider blive lidt uoverskueligt. Præsentationen af porteføljen og andre resultater er også flot og overskueligt for den normale investor.
Der kan til tider gå lang tid når man skal have svar fra kundeservice, hvilket selvfølgelig trækker ned. Der har også været eksempler på, at Nordnets systemer har fejlet ved f.eks. aktiesplits og pensionsudbetalinger. Samlet får Nordnets platform 3 ud af 5 i brugervenlighed.
Aktiver
Platformen har et væld af aktier, ETF’er og investeringsforeninger fra hele verden. Derudover tilbyder Nordnet handel med certfikater med gearinger på helt op til 20 gange, samt andre produkter med endnu højere gearing. Det er også muligt at købe optioner og såkaldte ETN’er, den følger et underliggende aktiv, som f.eks. Bitcoin. Nordnet scorer 4 ud af 5 i antallet af aktiver.
Priser og gebyrer
Når der handles nordiske aktier på Nordnet, koster det minimum 29 kr. pr. handel eller 0,1%. Dog kan man få lavere kurtage hvis man handler meget, som ny kunde eller studerende samt hvis man er med i Dansk Aktionærforening. Der er intet depotgebyr, hvis man har under 100.000 kr. der ikke er investeret.
Udenlandske aktier er lidt dyrere, f.eks. er kurtagen på amerikanske aktier 0,15% og minimum 13 USD.
De dyrere kurtage gør, at Nordnet kun får 3 point her.
Ekstra services
Nordnet har en del ekstra services, blandt andet mulighed for aktiesparekonto og månedsopsparing. Dog kan man kun overføre penge til sin konto med bankoverførsel. Der findes også både en blog, videokurser og events. Nordnet har også fællesskabet Shareville, hvor man kan dele sin portefølje og skrive om investeringer. Nordnet scorer 2 ud af 3 point her.
Nordnets samlede scorer bliver 12 ud af 20. Vi er generelt glade og tilfredse med Nordnet, men de er ikke længere så konkurrencedygtige på pris og service som de var engang.
4. Revolut
Online-banken Revolut har for alvor ændret bankbranchen og på ny defineret hvordan bankservices kan se ud. Selvom Revolut ikke er en platform lavet decideret til aktiehandel, tilbyder de alligevel investering i flere forskellige aktiver. Det er også let at anvende Revolut til investeringer, hvis man allerede har penge på kontoen.
Brugervenlighed
Det er tydeligt at Revolut har haft brugervenlighed i fokus fra starten af. Deres app er meget nem at navigere i og giver dig altid din samlede investering og dens urealiserede afkast. Derudover er overblikket over investeringer simpelt, uden at mangle væsentlige detaljer. Undersøger man en specifik aktie, er det nemt at se de mest relevante nøgletal, samt eventuelle nyheder om selskabet. Da Revoluts investeringsunivers kun eksistere på deres app, er hjemmesiden ikke vurderet. Samlet set vurderes brugervenligheden på Revolut til at være 5 ud af 5.
Aktiver
Antallet af aktiver på Revolut er desværre relativt begrænset. Det er muligt at handle med cirka 170 amerikanske aktier noteret på NYSE og Nasdaq, 10 forskellige kryptovaluta, samt Guld og sølv. Begrænsningen gør, at Revolut kun scorer 1 ud af 5 i denne kategori.
Priser og gebyrer
Handler man med aktier på Revoluts handelsplatform, har man 3 kurtagefri handler hver måned. Herefter betaler man 9 kr. pr. handel. Desuden betaler man 0,01% af depotværdien hver måned som gebyr. Hertil skal man dog huske, at vekslingen fra Danske Kroner til Dollars også kan medfører beskedne omkostninger. Skal man handle med kryptovaluta koster det 2,5% i vekselgebyr. Spredningen (forskellen på køb- og salgskurs) er dog også ret stor ved Revolut og bør tages med i betragtningen. Skal man handle med guld og sølv, koster det 1,5% af prisen i gebyr. Du kan se den fulde liste her. De 3 gratis handler og et vist fribeløb til veksling gør Revolut attraktivt hvis det blot er få transaktioner. Derfor får Revolut 4 ud af 5 på denne parameter.
Ekstra services
Den eneste ekstra service Revolut tilbyder i forbindelse med investeringer, er muligheden for at opspare penge i en selvvalgt valuta/kryptovaluta fast hver måned. Det er også muligt at tanke Revolut-kontoen op med kreditkort, hvilket gør det hurtigt at fylde midler i depotet. Disse ting giver Revolut 1 af 5 point.
Samlet set opnår Revoluts handelsplatform 11 point.
5. Traditionelle banker + Danske Bank
De traditionelle banker er oftest ikke specielt konkurrencedygtige når det kommer til investeringer og aktier.
Danske banks kurtage på danske og amerikanske aktier ligger på hhv. 0,15% og 0,6%, dog minimum 29 og 149 kr. pr. handel. Dertil kommer cirka 25 kr. pr. år i depotgebyr. I mange andre banker og pengeinstitutter er det samme niveau, med kurtage på 0,1-0,2% med et minimum på 29-50 kr. pr. handel. Dertil et depotgebyr på mellem 50 og 200 kr. pr. år.
Fordelen ved at handle gennem sin egen bank er, at man hurtigt kan overføre penge fra lønkontoen til depotet og dermed slippe for at vente 1-2 dage på en bankoverførsel. Mange af de andre platforme tilbyder dog optankning med betalingskort, hvilket løser problematikken.
Ofte er udbuddet af aktiver også meget begrænset ved de almene banker (undtaget er dog Danske Bank og Nordea), og selve handelsplatformen er meget simpel.
Jeg håber at denne guide har hjulpet dig til at vælge hvilken platform du vil investere på! Er der andre platforme du synes vi bør kigge på, så smid en kommentar herunder.