Efter at have set folk blive snydt ved ‘Bitcoin-svindel’ i programmer på DR (Kontant) og TV2 (Det Grænseløse Bedrag) kunne jeg ikke andet end at blive frustreret. Primært blev jeg frustreret over den uempatiske svindel, der har ruineret mange menneskers liv – ikke bare økonomisk, men på mange andre måder. Bl.a. hører vi om en mand i DRs program, Kontant, som er på kanten af at tage sit eget liv, da han sammen med sin eks-kone er blevet svindlet for mere end 1 mio. kroner. I TV2’s program, Det Grænseløse Bedrag, møder vi en 60-årig krigsveteran med PTSD der troede hun havde investeret sine 1,6 mio. kroner, hvilket i virkeligheden viste sig at være svindel.
Den anden årsag til min frustration, er den forfærdelige omtale svindlerne skaber for Bitcoin og kryptovaluta generelt. Som en stor nørd og tilhænger af teknologien, er det frustrerende at se, at den almene borger skal flaskes op til at frygte interaktion med- og investering i kryptovaluta.
Så jeg har besluttet mig at skrive denne artikel, i håbet om, at kunne hjælpe til med at afmystificere hvordan man køber/investerer i Bitcoin. En trin-for-trin guide til nybegynderen, hvor vi tager udgangspunkt i handel ved en af de største kryptobørser i verden, som jeg også selv anvender. Har du ikke før prøvet at handle aktier på handelsplatforme som fx Nordnet, så kan det måske føles en smule omstændigt i første omgang, men i løbet af artiklen vil jeg forsøge at tage dig med helt ned på “klik-niveau”, inklusiv forklaringer på hvorfor vi gør hvad undervejs. Efter du har læst denne artikel igennem, vil du selv kunne købe og sælge kryptovaluta gennem platformen Binance OG trække pengene (eller kryptovalutaen) ud til dig selv igen efterfølgende.
Indholdsfortegnelse
Trin 0: Overvej din risikoprofil
Inden jeg sender dig afsted til kryptoland, skal du gøre dig bekendt med hvilke risici der kan være ved investering i krypto. Derefter skal du blive enig med dig selv, om du vil påtage dig de risici.
1. Volatilitet
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at kryptomarkedet er stadig et relativt nyt marked med en relativ lav markedsværdi (dog stødt stigende) på 1.920,4 milliarder USD eller ca. 13.166,3 milliarder DKK. Sammenligner vi med det amerikanske aktiemarked som d. 31 december 2021 lød på 53.336,4 milliarder USD så er kryptomarkedet stadig kun ca. 1/28-del af det amerikanske aktiemarkeds størrelse. Det betyder at kryptomarkedet tydeligt mærker hvis størrer aktører køber eller sælger forskellige valuta. Du kan altså komme ud for at opleve et fald i din beholdning på 20% (hvis ikke mere) på én enkelt dag, selv hvis dine penge er investeret i den største valuta, Bitcoin. Ved min egen første investering var jeg i minus 89% efter nogle få måneder, da jeg valgte at købe ind lige da markedet toppede – det lærer man hurtigt af ☺️. Omvendt kan din portefølje også gå lige så meget op – og endda meget mere henover længere tid. Det er ikke unormalt at se over 100% årlig afkast på kryptoinvesteringer. Dog er der mange ny-kommende projekter og valutaer, og ligesom nystartede virksomheder, er det ikke alle der overlever.
2. Du har selv ansvaret for dine penge/krypto
Når du investerer i krypto, så er det 100% alene dit ansvar at sørge for, at dine penge bliver sendt korrekt til din børs. Hvis du vælger at sende eller trække dit nyligt købte kryptovaluta ud i din egen “wallet”, som er en elektronisk “pung” du kan oprette, hvor du kan opbevare dine kryptovaluta, er det også på eget ansvar og ikke noget nogen handelsplatform vil dække et eventuelt tab af. Når du sender kryptovaluta fra en handelsplatform til en wallet, skal du taste en lang adresse ind som fx kan se således ud: 34xp4vRoCGJym3xR7yCVPFHoCNxv4Twseo
Skulle det ske at du taster ét af tegnene forkert, så modtager du ikke selv dine kryptovaluta og har dermed mistet kontrollen over dem.
Det er derfor vigtigt, hvis du vælger at trække dine kryptovaluta ud fra handelsplatformen, at du er 100% sikker på at det er den rigtige adresse du sender til, og det samme gælder igen hvis du skal have dem sendt tilbage til børsen.
3. Hackere og handelsplatforme
I de tidligere dage af kryptouniverset har det lykkes hackere at bryde ind hos forskellige handelsplatforme og stjæle det krypto de opbevarede for deres kunder. Det vil altså tilsvare hvis nogen hackede Nordnet eller din bank og stjal dine aktier. Det er kun muligt at gøre dette, da kryptovaluta som udgangspunkt er decentraliseret og ingen central magt har reel kontrol over valutaen, imodsætning til fx en banktransaktion, som en bank evt. kan tilbageføre.
For dig betyder det, at så længe dine midler står hos en handelsplatform er de aldrig 100% sikre, og det er en generel anbefaling både fra investorer og børser, at har man større beløber i krypto, så er det en god idé at oprette sin egen wallet, hvor man selv kan opbevare sin krypto. Jeg vil anbefale, at har man hvad der tilsvarer 15-20 t.kr. i kryptovaluta, vil det være en god idé at oprette en wallet til sig selv. Hvordan dette foregår går lidt udover formålet med denne artikel.
4. Øvrig svindel og forskellige typer af kryptovaluta
I en forlængelse af punkt 2+3, så foregår der en del svindel med kryptovaluta på internettet. For det trænede øje er det relativt nemt at opdage, men er det hele nyt, kan det være svært at gennemskue. Et typisk svindelnummer er reklamer på fx YouTube eller Twitter, med store personligheder som fx Bill Gates, der lover at hvis du sender X beløb i Bitcoin, så får du det dobbelte retur. Som nævnt tidligere, når du sender kryptovaluta til en anden adresse end din egen (eller din børs-konto) har du fuldstændig opgivet kontrollen på dine aktiver. Det er altså nemt for svindleren bare at beholde dine Bitcoin, uden du kan gøre noget ved det.
Udover åbenlyse svindlere findes der mange forskellige slags kryptovalutaer, og for en person med teknisk snilde, er det ikke umuligt at selv skabe sin egen kryptovaluta. Der findes også flere valutaer med “Bitcoin” i navnet.
Det er ikke altid lige nemt at finde ud af om et projekt er ‘ægte’, med en reel mission og værdifuld teknologi bag sig, eller om det bare er fup. Dog kan vi bruge forskellige metrikker som deres totale markedsværdi, for at vurdere om det er fup eller om andre også investerer i projektet. I skrivende stund udgør Bitcoins totale markedsværdi 787 mia. USD. Det kan aflæses på sider som CoinMarketCap eller ved din børs. Som nybegynder kan det være en god idé at holde sig til de 50 største kryptovalutaer, og så ellers selv lave en masse research (= Google).
Nu er du blevet klædt på med viden, jeg mener, enhver bør vide inden de investerer i kryptovaluta.
Trin 1: Opret en konto
Denne guide tager udgangspunkt i handelsplatformen Binance. Du skal vide at der også er andre legitime handelsplatforme tilgængelig. Nogle eksempler er følgende:
Guiden her tager udgangspunkt i Binance, da det er den platform jeg har anvendt mest og har mest tillid til. Coinbase er dog også en god platform for nybegyndere, som jeg også tidligere selv har brugt. Til en start foreslår jeg at du læser guiden igennem, inden du begynder at oprette dig.
Hvis du bruger dette link (eller knappen nedenunder), bliver du sendt direkte til en oprettelsesformular. På alle handelsplatforme giver man et lille beløb (under 0,1% ved Binance) som handelsgebyr, når man handler. Vælger du at bruge linket eller knappen forneden sparer du 10% på dine handelsomkostninger (trods at de er små), samt får vi et meget beskedent bidrag for at have hjulpet dig i gang på platformen. Hvis du ikke ønsker besparelsen eller at støtte os, er du selvfølgelig også velkommen til bare at søge “Binance” på Google og finde platformen den vej igennem.
Det første skærmbillede du kommer til når du klikker på knappen er følgende:
Her har vi muligheden for at vælge om vi vil oprette os med et Apple ID eller telefon/email. I denne guide vælger vi “Sign up with phone or email”.
Ved næste step skal vi vælge hvilket land vi kommer fra. De fleste handelsplatforme er underlagt KYC regler (Know Your Customer). Det betyder at de skal kunne dokumentere hvem der handler hos dem, for at bekæmpe hvidvask, ligesom alle andre pengeinstitutter. Derfor skal du i løbet af de næste par trin, identificere dig selv og det kan være en fordel at have dit pas klar.
Efter at have valgt land, får vi en oversigt over, hvad vi skal igennem. Herefter vælger vi “Create Personal Account”.
Næste step er, at tilføje mailadresse, oprette en kode (det er vigtigt at den er meget svær og helst en du aldrig har brugt før) og hvis du ønsker kan du bruge koden QRXPAGDM (hvis du har trykket på knappen står det der af sig selv), for at få 10% besparelse på dine handelsomkostninger. Herefter trykker du næste – hvorefter du får en mail i din indbakke, hvor du skal bekræfte at din mailadresse er korrekt.
Mailen vil cirka se ud som på billedet for neden. I mailen skal du finde de 6 cifre der står med gult og kopiere dem. Læs desuden også gerne mailen, den indeholder gode råd til hvordan du kan beskytte dig selv.
Du skal herefter indsætte de 6 cifre på det næste vindue, du blev præsenteret i formularen.
Herefter skal du indtaste dit telefonnummer, og skrive den kode ind du modtager på sms.
Når du har verificeret dit telefonnummer, er din konto blevet oprettet. Du skal herefter dokumentere din identitet. Så vi trykker videre på “Verify Now”. Du vil herefter se en skærm hvor du skal udfylde dit navn og fødselsdato.
Efter du har udfyldt navn og fødselsdato skal der tages et profilbillede af dig, da det skal holdes op mod de dokumenter du senere skal uploade (kørekort eller pas). Læg mærke til her, at du bliver sendt til en anden hjemmeside, som vil bruge dit webcam, til at tage et billede af dig. Hvis ikke du har et webcam, kan du også gøre det via mobilen, ved at klikke nede i højre hjørne og følge guiden.
For at de må bruge dit data, til at dokumentere at du er dig, så skal du vinge af at du giver dem tilladelse og tryk herefter “Next”.
Herefter skal du vælge om du vil registreres med “ID card” (som evt. kan være kørekort) eller pas. Vi vælger pas i denne guide. Følg instrukserne anvist på skærmen, primært skal dit pas bare være tydeligt når du tager et billede af det. Tryk “Next”.
Herefter vil den spørge dig, om den må bruge dit camera. Hvis du fx har taget billeder af dit pas med din telefon, og lagt dem over på din pc, kan du vælge at uploade billederne manuelt. Når du har fået taget billeder af dit pas, eller manuelt uploaded dem, trykket du igen “Next”.
Herfra kan jeg ikke selv følge processen, da jeg allerede har en konto og er registreret. Der skal herefter tages et profilbillede af dig, der bliver matchet med dit pas.
Processen foregår relativt hurtigt og du får adgang til din nye konto. Din konto vil nok se ud noget i stil med billedet for neden. Jeg vil anbefale at noget af det første du gør, er at trykke på fanen “Security” i venstre side. Der vil du finde muligheden for, at slå “Binance/Google Authenticator” til, som er et 2-faktor godkendelse til når du logger ind. Det gør din konto ekstra sikret mod hackere. Opsætningen af dette, kan du finde en guide til inde på platformen.
Trin 2: Lav din første overførsel
Der er 2 måder at købe kryptovaluta på, når du for første gang har oprettet din handelskonto. Enten ved et køb med et Visa/Mastercard eller en bankoverførsel.
Hvis du starter med at vælge bankoverførsel, får du her igen 2 muligheder. Bankoverførsel med SEPA som helt klart er at foretrække, da det koster dig nærmest ingenting og er højst sandsynligt gratis gennem din bank. Dog skal du nok betale for at væksle DKK til EUR. Mulighed 2 er en bankoverførsel med Visa/Mastercard, som tager 1,8% for transaktionen.
Efter du har lavet en bankoverførsel, og modtaget pengene på din handelskonto, kan du nu begynde at købe kryptovaluta. Jeg vil anbefale at du starter med et relativt lavt beløb, fx 500 kr. (ca. 67 EUR), så du får en fornemmelse for processen inden du investerer mere. Investér aldrig mere end du kan holde til at miste.
Trin 3: Køb din første Bitcoin (…næsten)
For at købe din allerførste Bitcoin, eller dvs. du kommer nok ikke til at købe 1 hel Bitcoin til at starte med, da 1 Bitcoin eller forkortet, BTC, koster ca. 286.000 kr. på nuværende tidspunkt. For at købe noget med de penge du har overført, skal du navigere til fanen “Buy Crypto” og herunder finde “Cash Balance”.
Det bringer dig til skærmbilledet du ser forneden. Du kan se din balance, fra din eventuelle bankoverførsel, øverst højre (1). I det første felt (2) skriver du hvor mange EUR du vil købe for. Du kan i andet felt (3) også vælge en anden kryptovaluta end Bitcoin, hvis du vil investere i noget andet. Til sidst trykker du “Continue” (4) og færdiggør ordren.
Herefter vil du kunne finde din nyligt købte kryptovaluta i din “spot wallet”. Som du kan finde i toppen af siden (ses på billedet forneden).
Hvis du ikke vil fylde din handelskonto op med euro, men gerne vil købe kryptovaluta direkte, så kan du også vælge fanen “Credit/Debit Card” under foldud menuen “Buy Crypto”.
Det giver dig mere eller mindre det samme vindue, som du havde tidligere. Der tages dog bare ikke udgangspunkt i hvor mange euro du har på kontoen, men i stedet fungerer det lidt som et køb på en webshop, hvor du taster ind hvad og hvor meget du vil købe, hvorefter du vælger betalingsmiddel (fx Visa/Mastercard) og gennemfører ordren. Dette koster dog også 1-2% i transaktionsgebyr.
Trin 4: Træk dine penge eller krypto ud igen
Når du har købt noget kryptovaluta, har du lidt forskellige valgmuligheder. Nogle kryptovalutaer kan du “stake”, hvilket betyder at du låser dem fast i en periode, mod at du får udbetalt nogle renter, som kan være alt fra 2% p.a. til over 80% p.a. afhængig af hvilken valuta det er. Dette er dog udover scopet for denne artikel.
Du kan fx tage dine nyligt købte kryptovaluta ud af handelsplatformen og i din helt egen wallet, ved igen at finde “Wallet” øverst højre og vælge “Fiat and Spot”. Herefter får du nedenstående skærmbillede, hvor du kan finde den valuta, du gerne vil sende ud af platformen og ind i din egen wallet.
Når du har fundet valutaen kan du vælge “Withdraw”.
Det fører dig til dette skærmbillede, hvor du ved det grønne spørgsmålstegn, skal indtaste den adresse din kryptovaluta skal sendes til. Derudover skal du også vælge hvilket netværk dette skal foregå på. For at få et bedre indblik i hvordan man “hæver” sin kryptovaluta, anbefaler jeg at du læser og ser guidesene ude i højre side af skærmen. Hvis du handler med mindre beløber, kan det være en fordel at beholde aktiverne på platformen, da der også kan forekomme betydelige transaktionsomkostninger ved at sende penge igennem valutaernes netværk.
Nu har du måske timet din investering godt, eller du har været meget tålmodig og du har opnået en betydelig gevinst. Du vil gerne sælge og have pengene ud. Hvordan gør man så?
I så fald, kan vi gå tilbage til “Fiat and Spot” vinduet, hvor vi i stedet vælger “Sell” på det aktiv du nu gerne vil sælge.
Derefter bliver vi mødt med et vindue, der minder meget om det vi så, da vi først købte vores kryptovaluta. Nu er det bare den anden vej rundt. Når du har solgt dit krypto, er din EUR balance forøget. Det kan du se tilbage i vinduet “Fiat and Spot”.
For at hæve kræver det lige et par flere kliks. I vores overbliksvindue “Fiat and Spot” finder du knappen “Withdraw”, klik på dén.
Det leder dig til samme side hvor du kan sende dit krypto ud fra platformen, til din egen wallet. Men oppe øverst højre, finder du en anden knap hvor der står “Withdraw Fiat ->”, den klikker vi på.
Herefter er det igen bare at følge instruktionerne på skærmen, som da du lavede den første bankoverførsel.
Endelige bemærkninger
Jeg håber, den her trin-for-trin guide har hjulpet dig godt på vej med dine første skridt indenfor kryptoinvestering. I så fald må du meget gerne dele den med nogen, du tænker, kunne få gavn af artiklen.
Vi anbefaler altid, at du skal lave din egen research. Hvis du først lige er ved at lære om kryptovaluta, så tillad dig selv at bruge noget tid på, at søge på YouTube og Google, efter artikler og videoer om de forskellige valutaer og hvilke andre platforme man ellers kan oprette sig på.
Hvis du har spørgsmål til noget i artiklen, eller har rettelser, må du meget gerne smide en kommentar her på siden, så vender jeg tilbage hurtigst muligt!