Hvis man vil shorte aktier sælger du aktier du som du har lånt, for at købe dem tilbage til en lavere pris senere. Den fulde forklaring kommer nedenunder – her har vi også en illustration så du får 100% styr på det.

Hvordan shorter man en aktie?

Du låner x-antal aktier af en børsmægler for at sælge dem med det samme. Du er her forpligtet til at levere aktierne tilbage inden for en given tidsperiode. Når kursen på aktien er faldet tilstrækkeligt, køber du dem igen og leverer dem tilbage til børsmægleren du lånte dem af. Er aktien faldet, er differencen din proft.

Shorting af aktier
Sådan shorter man aktier – Investu.dk 2020

Som billedet illustrerer, låner du aktier med forventningen om at du kan købe dem billigere senere. Falder aktierne ikke, er du derimod tvunget til at købe dem til en højere pris og differencen bliver dit tab.

Men hvorfor vil man udsætte sig for denne risiko?

Hvorfor vælger man at shorte akter?

En short sælger vælger at ”Gå short”, hvis de mener at en akties pris falder indenfor kort tidsperiode. De mener derfor, at hvis de sælger aktier i dag, kan de købe den billigere senere og differencen kan indkasseres som profit – vel og mærke hvis det lykkedes. De fleste bruger shorting, som et spekulativt værktøj, men det kan også bruges til at sprede risikoen på sin aktieportefølje.

Pas på risici

Når du shorter en aktie, udsætter du dig selv for en stor finansiel risiko. Hvis investorer og tradere ser at en aktie bliver udsat for massiv shorting (At en stor procentdel af aktierne er blevet shortet), kan de have interesse i at presse prisen på aktien op. Dette kan tvinge spekulanterne til at lukke deres short positioner, for at dække det tab de oplever og undgå yderligere.

Hvis du har tænkt dig at shorte aktier, skal du være opmærksom på, at det ikke altid er muligt at opkøbe aktien når du vil, til den pris du vil. Hvis ingen vil sælge aktien, eller hvis der er mange købere, f.eks. andre short sælgere i panik, kan du se frem til et stort tab. Der er også risiko for, at virksomheden bliver opkøbt til f.eks. 30% over den nuværende handelspris, hvilket også kan lede til nogle voldsomme finansielle tab.

Potentielt ”uendeligt tab”

Du skal også være opmærksom på, at tabet i teorien kan blive uendeligt, da der ikke er nogen øvre grænse for, hvor meget en aktie kan stige. Har du derimod investeret i en aktie på normalvis, kan du maksimum miste det investerede beløb.

Hvorfor falder prisen, når folk shorter en aktie?

Du kender sikkert udbud og efterspørgselskurven, som driver markedsprisen på det frie marked. Når spekulanter ”går short”, sælger de deres aktier hvilket skaber et større udbud, som sænker prisen på aktien.

Hvorfor kan det udløse et stort kurshop, som vi måske så hos Tesla?

Når aktien er presset i bund af folk der sælger short, og der kommer en god nyhed, der får kursen til at stige, bliver short sælgerne ofte tvunget til at lukke deres positioner og skal derfor købe aktier tilbage = en større efterspørgsel. Dette tvinger endnu flere ud i af lukke deres positioner og købe aktierne tilbage, som kan sender en aktie til vejs – dette kaldes også et “short squeeze”. Dette har muligvis været med til at sende Teslas aktie i vejret.

Kan en nybegynder shorte en aktie?

Alle kan i princippet få lov til at shorte en aktie. Jeg vil dog på det kraftigste fraråde en nybegynder at bevæge sig ind på dette område, da det er de færreste der har evnerne samt viden til lykkedes med det. Jeg anbefaler derimod at du læser vores aktier for begyndere guide, hvor du lærer den sikreste strategi, til at få et stort afkast.

Eksempler fra virkeligheden

Lars Tvede og Corona krisen
Du har måske hørt om Lars Tvede, der shortede markedet få dage inden Corona krisen begyndte? Lars Tvede har tidligere været ude offentligt med hans succes med at shorte, hvor han shortede markedet generelt, og scorede en af hans hurtigste fortjeneste i hans lange investeringskarriere. Du læse lidt mere om det her.

Bill Ackman og Herbalife
Bill Achman er Hedgefund manager for Pershing Square Capital Management og shortede helseaktien, Herbalife, med en milliard dollars i 2012, da han mente det var et pyramidespil, som før eller siden ville gå konkurs. Aktien endte dog med at stige kraftigt over en længere årrække og Bill mistede en stor del af det investerede beløb. Du kan se dokumentaren om emnet på Netflix og hedder “Betting on zero”.

Michael Burry og finanskrisen i 2008-2009
Måske har du set filmen, The Big Short, som baseret på hvordan Michael Burry forudså boligboblen og finanskrisen og derfor shortede. Hans fonds værdi steg 489%, i en periode hvor alle andre tabte penge. En film der klart kan anbefales.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kommentere herunder – vi besvarer hellere end gerne 🙂