Går du med tanker om at investere hele eller dele af din opsparing, kan det være en god idé at undersøge hvordan du kan bruge udbytte aktier i din portefølje.

Udbytte aktier, er aktier som udbetaler udbytte af overskuddet til deres aktionærer. Et eksempel er TRYG, som i 2018 udbetalte 6,6 DKK-pr aktie. Så hvis du ejede 1000 TRYG aktier ville du få udbetalt 6600 DKK i udbytte.

Herunder går vi mere i dybden med, hvad udbytte aktier er og hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at investere i disse. Derudover får du nyttig information om, hvornår det er en god idé at investere i aktierne.

Hvad er udbytte aktier?

Der findes forskellige typer af aktier, som du kan handle med og købe.

Aktier med udbytte er, hvor du som aktionær, modtager en vis procentdel af overskuddet, som bestyrelsen i det pågældende selskab har bestemt.

Før de er en god udbytte aktie, skal de dog helst udbetale et betydeligt beløb – mellem 2-10% pr. aktie. 

Det er som regel altid en virksomhed, som har en solid forretning med en stærk forventning om, at den klarer sig godt i fremtiden og kan genere overskud.

Når du køber disse aktier i en virksomhed, bliver du i princippet medejer/aktionær og er derfor berettiget il udbytte. Formålet ved at investere i udbytte aktier fremfor andre aktier, er at du får frigivet likviditet/penge, som du så kan geninvestere. Enten i samme virksomhed eller andre.

At investere i udbytte aktier er dog ofte et trade-off imellem kursstigning eller udbytte, da deres prisen ofte ikke stiger på samme niveau, som ikke-udbytte aktier.

Hvad er det modsatte?

Det er ikke alle virksomheder der udbetaler udbytte. Amazon er et godt eksempel på det modsatte af en udbytteaktie, da de geninvesterer alt overskuddet i nye tiltag. Her vil man i højere grad se en værdistigning på kursen af aktien i stedet.

Fordelene ved at investere i udbytte aktier

Der er flere grunde til, at aktierne har opnået større og større opmærksomhed de seneste år. Der er både personlige og økonomiske fordele ved at investere i dem.

  • Velkendte virksomheder og selskaber

Det vil som udgangspunkt være de store og veletablerede virksomheder med en sund forretning, som udbetaler udbytte. Du har altså en sikkerhed i, at virksomhederne ikke umiddelbart mister deres kursværdi eller går konkurs. Derfor finder du velkendte navne, når du leder efter gode udbytte aktier. Dermed ikke sagt at der ingen risiko er – Danske Bank har været anset som en god udbytteaktie, men har mistet størstedelen af dens kursværdi efter hvidvaskningsskandalen.

  • Mere frihed

Udbytte aktier giver dig mere frihed til selv af forvalte overskuddet i virksomheden. Du får altså mulighed for at geninvestere i andre virksomheder eller udbetale det til dig privat. Har du investeret i Amazon, som ikke er en udbytteaktie, har du ikke kontrol over hvordan du vil forvalte penge på samme måde og er derfor tvunget til at sælge aktien, hvis du vil ændre din portefølje.

investu investering

Ulemper ved at investere i udbytte aktier

  • Det kan være mere risikabelt
    Hvis du udelukkende fokuserer på udbytte aktier, kommer du hurtigt til at opkøbe i enkelte aktier. Det gør din portefølje mindre diversificeret, hvilket øger din porteføjes risikoprofil. Du kunne eventuelt investere i en indeksfond, som betaler udbytte, for at undgå dette. Læs vores ETF/indeksfond guide her.
  • Du glemmer at fokusere på det samlede afkast
    Hvis du udelukkende fokuserer på hvor stort udbytte en aktie typisk udbetaler, kan man med denne strategi, komme til miste fokus på det samlede afkast. Det samlede afkast, hvis du investerede i Amazon i 2015 sammenlignet med TRYG, er uden tvivl højere. Det er selvfølgelig svært at forudsige, men går du blot efter udbytte aktier, misser du måske bedre investeringer.

  • Du investerer i udbytte aktier, som var de obligationer
    Mange udbytte investorer betragter udbytte aktier, som en sikker indkomst – sådan er det dog langt fra. Mange udbytte investorer, har ligesom så mange andre, problemer under corona krisen, da mange virksomheder ikke betaler udbytte. Mange virkosmheder kan også vælge at halvere udbyttet under sådanne pressede tider.

  • Du kommer til at betale mere i skat
    Når du får udbetalt udbytte, bliver du beskattet før du kan geninvestere dem igen. Ejer du en aktie, som ikke betaler udbytte, men den tilsvarende værdi ses i en kursstigning, skal du ikke betale skat – det er først når du sælger aktien, at du bliver beskattet. Det er en fordel på langt sigt, da de penge du skulle have betalt i skat ved udbytte, kan forblive investeret og blive forrentet.

Hvornår skal jeg købe aktier med udbytte?

Det er aldrig til at sige hvornår du bør gå ind i aktiemarkedet, da der altid er usikkerhed forbundet med det. Det er også umuligt for langt de fleste investorer at time markedet. Vi har skrevet mere om hvordan du investerer bedst her, i vores aktier for begyndere guide.

Lige ift. udbytte aktier, stiger prisen ofte op til datoen, hvor der betales udbytte. Så snart udbyttet er blevet tildelt, falder markedsværdien tilsvarende. Så betales der 5% udbytte falder aktien typisk 5% i værdi. Jeg køber oftest lige efter der er betalt udbytte, da netto værdien for aktien er det samme, også undgår jeg at betale skat af udbyttet.

Hvornår betales der udbytte på aktierne?

Selvom en virksomhed er solvent og har tjent flere penge et år, end den har haft af udgifter, er det ikke sikkert, at den altid udbetaler en del af overskuddet til aktionærerne.

Det er til enhver tid ledelsen i virksomheden, som vurderer, hvornår og hvor meget der skal betales.

Dette betyder, at du som tidligere nævnt ikke er garanteret at kunne trække dit udbytte ud, selvom virksomheden har haft overskud et år.

Dog er det ikke nødvendigvis en ulempe for dig økonomisk, at du ikke kan trække penge ud.

Ledelsen vurderer om det vil give økonomisk mest værdi at udbetale overskud til aktionærerne, eller om der er mest fornuft i at geninvestere overskuddet i virksomheden.

Vælger selskabet at geninvestere pengene, kan det betyde, at du næste år (sammen med de øvrige med aktionærer) får glæde af et større overskud, der måske udbetales.

Har du spørgsmål? Så endelig kommentér herunder – så skal jeg nok besvare så hurtigt jeg kan.

Hvad er de typiske udbytte aktier?

Danske udbytte aktier

De top 5 bedst betalende danske udbytte aktier for 2018. Udbyttet er dog betydeligt lavere eller udeblivende for 2019 (Udbetalt i 2020), ved de fleste af virksomhederne.
AktieDirekte afkastUdbytte/aktie
Danske Bank7,51%8,50 DKK
Topdanmark5,31%17,00 DKK
ISS4,61%7,70 DKK
Tryg3,27 %*1,70 DKK*
FLSmidth & Co.3,21%8,00 DKK

Amerikanske udbytte aktier

Dette er nogle af de bedste betalende amerikanske udbytte aktier for 2019 (Udbetalt 2020). Vær dog opmærksom på, at Exxon Mobil Corp (Som er på listen under), er endnu et eksempel på hvordan en typisk stabil virksomhed, pludselig kan få fjernet største delen af dens kursværdi. I dette tilfælde var det pga. af Corona krisen.

Lyondell Basell Industries NV9.15%$1.05
Exxon Mobil Corp8.61%$0.87
Principal Financial Group Inc.8.42%$0.56
Canadian Imperial Bank of Commerce7.48%$1.46
Cracker Barrel Old Country Store Inc7.39%$1.30
 

Hvad er det typiske udbytte for aktierne for hhv. USA og DK?

Uanset om du har udbytte aktier fra en dansk eller en amerikansk virksomhed, vil størrelse af dit udbytte altid være betinget af 2 faktorer:

  1. Hvor mange aktier du ejer
  2. Hvor meget selskabet vælger at udbetale pr. aktie

Det er derfor ikke til at vide, hvor stor en profit, du kan opnå med dine aktier fra år til år. Dog kan du gøre brug af en kursoversigt, hvor du kan få indblik i, hvor mange procent selskabet har valgt at udbetale de forgange år. Dette giver dig et godt indtryk af, hvad den gennemsnitlige udbetaling ligger på i procent.

Når du gerne vil have mest muligt ud af dine investeringer, kan det svare sig at købe udbytte aktier hos nogle af de største selskaber på markedet.

Hvad er bedst – afkast eller udbytte?

Når du investerer i aktier hos en virksomhed, er dit fremtidige, økonomisk udbytte betinget af, at det kommer til at gå godt for virksomheden. Derfor kan afkast være en indirekte, økonomisk fordel for dig, der kan få betydning for størrelsen af den procentvise udbetaling af overskuddet i fremtiden.

En kursstigning på udbytte aktier betyder, at du får et højere afkast på dine aktier, og at du kan se frem til et større overskud.

De fleste aktionærer fastholder deres aktier i virksomheden igennem mange år. Når det handler om udbytte aktier, er det langsigtede perspektiv den mest fornuftige strategi at anlægge. Selvom du muligvis ikke får økonomisk del i overskuddet i ét år, kan gen investeringen af overskuddet betyde, at dine aktier bliver mere værd i fremtiden. Dette sker, fordi virksomheden i det næste regnskabsår på den baggrund står endnu mere solidt.

Værd at vide om beskatning af overskud fra udbytte aktier

Virksomheden skal betale udbytteskat af den sum penge, som den vil udbetale til aktionærer. Og du som aktionær skal også afregne udbyttet med SKAT. Det er dit ansvar at forholde dig til den aktuelle skatteprocent. Den ændrer sig fra år til år.